Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
268
(lenfor disse Klasser deles denne Længde i følgende Antal
lige store Dele :
Den med 3 Decimaler beregnede Del af Længden ind-
føres i Skemaet som Tværsnittenes Fællesafstand.
4. Da den nøjagtige Bestemmelse af Længden er af
største Viglighed, bør denne kontroleres, forinden der skrides
(il Afsætning af Tværsnittenes Pladser. Dette gøres ved at
aisælte Halvdelen af den fundne Beregningslængde Ira et af
Endepunkterne, afmærke Midtpunktet, og dernæst udmaale
den anden Halvdel. Viser der sig Uoverensstemmelser mel-
lem disse Halvdele, ommaales hele Længden. Det saaledes
fundne Midtpunkt nedføres derefter i Rummet ved Siden af
Kølsvinet, vinkelret paa dette, enten ved Hjælp af Loddet
eller — hvis Skibet ikke ligger paa lige Køl — ved Hjælp af
Maalestængerne, og de lige store Dele, som Længden i Følge
omstaaende Tabel inddeles i, afsættes og afmærkes med Kridt
for- og agterefter lil Bestemmelse af Tværsnittenes Plads.
t alder Midtpunktet ikke lige over en Aabning i Dækket,
og dette Punkt saaledes ikke direkte kan nedføres i Rummet,
afmaales paa Linen Afstanden til et Punkt i nærmeste Aab-
nings Kant, dette Punkt nedføres i Skibets Bund, og ved her-
fra at afsætte den maalte Afstand i modsat Retning finder
man det nedførte Midtpunkt og altsaa Pladsen for del mid-
terste Tværsnit i Rummet.
Tværsnittene, der optages indbyrdes parallel og perpen-
dikulært paa Diametralplanet samt paa Kølens Flugtlinje,
mimereres med Nr. 1, 2, 3 o. s. fr., saaledes at Nr. 1 er ved
Længdens forreste Endepunkt, og det sidste Nr. er ved Læng-
dens agterste Endepunkt (se Fig. Il, VI. IX og XII). Tvær-
snittene ved Længdens Endepunkter, altsaa ved Forstævn og
Agterspejl, vil, endskønt de betegnes ved det første og sid-
ste Nr. i \ irkeligheden — for den almindelige Skibsforni —
ikke indeholde noget Areal, men kun danne en Linje. I Be-
regningsskemaet, hvori det første og sidste Tværsnit staar
opført, indføres derfor et Nul paa disse Pladser. For sær-
lige Skibsformer, f. Eks. Uddybningsskibe1, Pramme o. lign.,
'°' forstævnen eller Spejlet eller begge disse er lodrette og
har Bredde, vi] Tværsnittene ved Længdens Endepunkter der-
imod indeholde Arealer, og disse maales da samt behandles
som de øvrige Tværsnit.
*) Se herom Afsnit M, 8, Fodnote 1).