Kend Dit Skib

NIENDE KAPITEL FRIBORD Indhold. Forklaring. — En kort historisk Oversigt. ■— Lastelinje. —■ Beregning af Fribord og Reglerne derfor. — Eksempler. Forklaring. Ved Fribord förstaas Dækshøjden over Vandet, maalt paa Skibssiden ved Middelspantet fra Dæk- kets Overkant til Vandlinjen. At et Skib kan flyde, selv om det er lastet med Dækket midtskibs ned til Vandskorpen ,og det altsaa slet intet Fri- bord har, ser man daglig Eksempler paa i Flodfart, hvor det er ganske almindeligt, at Vandet vasker ind over Dæk- ket paa de mindre Skibe. Ved Springet faar de tilstrække- lig Reserveflydeevne, og da de ikke er udsat for Søgang, er en høj Lugekarm tilstrækkeligt Værn mod at de fyldes og synke; saadanne Fartøjer kan derfor ogsaa lastes dybere, end det vil være forsvarligt at laste et Skib, som i Søgang skal yde betryggende Sikkerhed for Mandskab og Gods. Efterhaanden som Klassifikationsselskaberne vandt Er- faring og Indflydelse, var det naturligt at de skænkede Ski- benes Nedlastning deres Opmærksomhed og satte visse Græn- ser for den for de Skibes Vedkommende, som de gav Klasse. Herved ydedes Assurandører og andre samtidig en Garanti for, at Skibet ogsaa i den Henseende var sødygtigt. I Frankrig har der allerede fra 1846 været fastsat Lov- regler mod Overlastning, ligeledes har Lloyd’s længe haft Regler for Skibenes største tilladte Nedlastning, men de har været mer eller mindre paaagtede i Praksis. Lloyds ældste Regler havde Skibets Dybde i Rummet til Grundlag og fastsatte 2 Tommers Fribord for hver Fods