Kend Dit Skib

440 Eks. XVIII. Af finde Deplacementets Tyngdepunkt (Op- driftscentrum). Lad os antage, at vi først ønsker at finde dets Højde over Kølen. Ligesom ved Deplacements Bereg- ning, deles Dybgaaendet først i et Antal Dele med lige store Mellemrum, saaledes at de kan behandles efter Simpsons Regler, og Arealet findes. Disse Arealer bliver igen behand- let efter Simpsons Regler. Hidtil har vi nøjagtigt fulgt hele Fremgangsmaaden ved Deplacementsberegningen, en saadan danner derfor i Almindelighed i Praksis Grundlaget for hele den senere Beregning. Hvis vi ønsker at finde Opdriftscen- trets Afstand fra Kølens Overkant, bliver Arealernes Produkt multipliceret med deres Afstand fra Kølens Overkant. Sum- men af disse Momenter divideret med Summen af Arealernes Produkt, giver os Opdriftscentrets Højde over Kølen. Bereg- ningsmåden er nøjagtig den samme som i det foregaaende Eksempel, hvor vi beregnede et Vandlinjeplans Tyngdepunkt, idet de horisontale Vandlinjeplaners Arealer indtager Ordina- ternes Plads. Lad os for Eksempel antage, at vi skal finde Opdrifts- centrets Højde over Kølen for Skibet, hvis Deplacement blev fundet i Eksempel XIV. Nr. for Arealer Arealer S F Produkt Lodret Arm Momenter 1 20,000 1 20,000 5 100,000 2 19,500 4 78,000 4 312,000 3 18,000 2 36,000 3 108,000 4 14,000 4 56,000 2 112,000 5 8,000 u 12,000 1 12,000 4,000 2 8,000 1. 4,000 6 1,000 1 2 500 0 0 210,500 648,000 F ællesafstand 4 210,500 J 2,592,000 Opdriftscentrets Højde over Overkant af Kølen — 12,3 Fod Eks. XIX. For at bestemme Opdriftscentreis Plads i Længderetning, bruges ganske den samme Fremgangsmaade, Forskellen bestaar kun i, at man saa benytter Tværskibs- Arealer i Stedet for langskibs Vandlinjearealer.