Kend Dit Skib

24 Stilling, at dets Opdriftscenter og Tyngdepunkt kommer til al ligge i samme Linje (Kig. 15 B. G.); med andre Ord at alle Vandets opadgaaende Tryk virker gennem Opdriftscentrel i tlen samme lodrette Linje, som Skibets Vægt igennem Tyng- depunktet virker nedefter. 1 et Skib som flyder roligt, hvad enten det nu ligger lige eller heldende, er der altid lo lige store Kræfter, Vægt og Opdrift, som virker modsat i samme Linje og derfor opvejer hinanden. Det er kun ved Paavirk- ning af ydre Kræfter, at der kan fremkaldes Bevægelse. l ig. 16 viser os det samme Skib, krænget over ved ydre Paavirkning; som Følge heraf virker Opdriften og Tyng- den ikke mere i samme lodrette Linje, G vedbliver at ind- lage den samme Plads, men B har bevæget sig tilhøjre og er nu Centret for det ny Deplacement og belegnes med B’. Naar 'et Skib løber af Stabelen, eller naar et Legeme paa anden Maade sælles i Vandet, vil det i Følge disse Natur- love eller faa Øjeblikkes Forløb nødtvungen indtage Lige- vægtsstillingen. Eli saadan Stilling behøver ikke al være opret, den kan, begrundet paa Skibets Form eller Placering af Vægte, være for eller agterover og helde til Styrbord eller til Bagbord. Foi di Opdriften er lig Skibets Vægt og bærer samme, maa man ikke'deraf slutte, at det er det eneste Tryk, Vandet øver paa Skibet. Fig. H viser hele Trykket, Vandet udøver paa Skibet. I’ig. 17 viser os el i Vandel delvis nedtrykket, kasse- formet Skib. Retningen af Vandets Tryk paa Skibshunden er vist ved lodrette, Trykket paa Siderne ved horisontale stiplede Linjer (Trykket er vinkelret paa Fladerne). De ho- risontale Tryk giver ingensomhelst Opdrift, de virker kun som et Pres paa Siderne, og da de virker i modsal Retning og er ligestore, ophæve de hinanden. Del ses saaledes, at de lodrette Sider, som begrænse Ilydende Legemer, kun ud- sættes for horisontale eller sammenpressende Tryk, og del