Kend Dit Skib

33 samtidig kan forandre Styrlastigheden, naar Momenterne ikke er lige store paa hver Side af det gamle Opdriftscenter. Lad os undersøge dette lidt nærmere: Momenter paa Agterkant af Opdriftscentret. 50 X 20 — 1000 Fodions. 30 X 60 == 1800 » Ialt 2800 » Momenter paa Forkant af Opdriftscentret. 20 X 30 = 600 Fodtons. 40 X 70 = 2800 » Ialt 3400 » Vi ser, at de forreste Momenter er størst, og at de har el Oveskud af 3400 -4- 2800 = 600 Fodtons, delle bevirker at Skibet maa ligge forover. Vil man vide, hvor stoi en A a gt man skal anbringe 25 Fod agten for Opdriftscentret for at bringe Skibet paa lige Køl (det vil sige, at Kølen ved den nye Lastelinje skal ligge parallel med Vandfladen) saa divi- derer man Overskuddet i Fodtons med den Afstand, hvori den nye Vægt anbringes fra det oprindelige Opdriftscentrum, alt- saa i dette Tilfælde 25 Fod. Resultatel er den ønskede Vægt, 600 = 24 Tons. 25 Momenterne paa hver Side af det nye Opdriftscentrum er nu ligestore, og Skibet ligger derfor paa lige Køl. Virkningen af Opdriftskiler paa Opdriftscentret. (Eflect of wedges of buoyancy on ships centre of buoyancy). Naar et Skib krænges, enten i langskibs eller tværskibs Retning, vi en Del af Skroget (i Form af en Kile), som før var under Vandet udløftes, og omvendt vil en anden Del, som før var over Vandet, nedsænkes; disse Kiler kaldes for udløftede og nedsænkede Opdriftskiler; de har altid lige stort Deplace- ment. men kan være forskellige i Form. Det kan. forekomme, at Skibel ikke alene forandrer Dÿbgaaende men ogsaa for- andrer Styrlastigheden lidt, naar det kommer fra salt til fersk Vand eller omvendt. Den naturlige Aarsag hertil er, at For- eg Agterskibet er forskelligt i Form, saaledes, al naar der sker en Forandring i Dybgåendet, vil Opdriftscentret bevæge sig. da dette allid maa ligge i Deplacementets Centrum. For- skellen kan dog kun være meget ringe og har ingen Betj ningIi SSeÏÏ1 Penned kan nævnes, at der sommetider stilles det Spørgsmaal: »Er det muligt at indtage mere Lad- Kend dit Skib.