Kend Dit Skib

ning i et Skib, som er lastet til Lastemærket og ligger agter- over, uden at forøge Dybgaaendet?« Paa et saadant Spørgs- maal kan der paa en Maade svares »Ja«; men et saadant Skib maatte være af saa usædvanlige Former, at Svaret i Praksis alligevel bliver »Nej«. Naar man undersøger almindelige Skibes Former, vil man i Reglen finde, at Forskibet er lidt fyldigere end Agter- skibet; men denne støre Fyldighed findes næsten altid ved de lavere liggende Vandlinjer. Nærmer Skibet sig Laslelinjen, tiltager Agterskibet stærkt i Fyldighed og bliver her som of- test fyldigere end Forskibet. Tænker vi os, at el Skib flyder ved Vandlinjen WL (Fig. 22), og at det, efter at vi har flyttet Vægte forefter, flyder ved Vandlinjen AB, kan Kilen y være større end Kilen x. Som vi allerede ved, er det en nødvendig Betingelse, for at Skibet kan flyde i Ligevægtsstil- ling, at dets Deplacement og Opdrift er lige store; forøges Deplacementet, maa Dybgaaendet tillage og omvendt dersom Bæreevnen paa en eller anden Maade forøges vil Dybgaaendet formindskes. Heraf følger, at ifald den forreste Kile x hal- et mindre Rumfang end den agterste Kile y vil en ringe For- øgelse af Dybgaaendet være Følgen, idet Opdriften er lidt mindre ved Vandlinje AB. Naar Kilerne x og y er lige store, vil der ikke ske nogen Forandring i Middelamningen; del er kun, naar Kilen x er større end y, at der kan ske en ringe Formindskelse i Middelaniningen. Kun i særlig daarligt kon- struerede Skibe, vil dette dog finde Sted, thi Virkningen paa Farten ved den forøgede Bovmodstand vil langt overveje den lille Forøgelse af Bæreevnen, som sker paa Fartens Bekost- Fig. 23 fremstiller Tværsnittet af en Cylinder 10 Fod i Diameter, 20 Fod lang og med et Dybgaaende af 5 Fod. Dé- placements er x/2 X 102 X 0,7854 X 20 = 785,4 Kbf. B er Cylinderens Opdriftscentruni. Lad Cylinderen krænge 20** over og iagttag, hvad der sker; WL var den oprindelige Vand- linje, efter Krængningen er W’L’ Vandlinjen. Kilen A, som