54
Stødvinkel, de øverste Ender
BJÆLKE
Elevation.
S PÆN T
BJÆLKE
B
maa imidlertid ogsaa forbindes
med Dæksbjælkerne. Man ple j-
er enten ved Bøjning, Opklip-
ning og Tilsvejsning at give
Dæksbjælken den i Fig. 39
viste Knæform, eller ogsaa,
hvilkel er det almindeligste,
nittes en Knæplade til Dæks-
bjælken og Spantevinklen.
Knæets Dybde er afhængig
af de Regler, vedkommende
Klassifikationsselskab følger
osv. Lloyds fordrer i Damp-
skibe, al Knæet skal være
2]/2 Gange og dets Hals
Gang Dæksbjælkens Dybde,
og al det i Sejlskibe af over
36 Fods Dybde skal være 3
Gange Dæksbjælkens Dybde.
Ligesom ved Spanterne, va-
rierer Bjælkernes Tværsnits-
areal og Dybde efter deres
Form og Længde.
Under Jern- eller Staal-
dæk er der lil hvert Spant
nittet en Dæksbjælke med
Knæ, men under Trædæk er
der kun Dæksbjælker ved
Fig 39. Knæ paa Dæksbjælker.
hvert andet Spant.
Fig. 40. Dæksbjælker.
Til Dæksbjælker bruges følgende:
A = T-Bulb, B = sammensat T-Bulb og Kanaljern (se
Fig. 38 D). Længden af Bjælken betinger dens Dybde og
Tværsnitsareal. Et Skib kan, foruden øverste Bjælkerække,
have to, tre eller flere mellemliggende Bjælkerækker som ud-
krævet efter Skibets Dybde. Disse mellemliggende Bjælke-