Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst

98 første Øiekast synes, at Befolkningens Aftagen paa Tangens smalle Dele er af underordnet Betydning, men dette er langtfra Tilfældet. Foruden at humane Hensyn tale for Bevarelsen af den nuværende kraftige og søvante Befolkning paa de paagjældende Strækninger, kan man ikke heller see bort fra, at saafremt Befolkningen nødsages til at drage andetsteds hen, vil det være umuligt at skaffe hurtig og tilstrækkelig Hjælp i Strandingstilfælde. Ifølge det Foranstaaende ere de største og væsentligste Fordele, som kunne ventes ved Gjennemførelsen af den foreslaaede Plan, af den Natur, at det er vanskeligt at finde et fyldestgjørende Grundlag for Beregningen af deres Værdi. Paa den anden Side er det let i Almindelighed at paavise, hvilke Følger det vil have, hvis Tangen i sin hele. Udstrækning bliver overladt til sin egen Skjæbne. Man skal i saa Henseende først fremhæve, at det maa ansees for sikkert, at de tilbagestaaende Klitter, efterhaanden som Havet rykker nærmere frem, fuldstændigt ville forsvinde, ligesom dette er skeet paa Strækningerne nærmest Canalen. Nye Gjennembrud ville da ikke kunne undgaaes, og Tangen vil da rimeligviis blive deelt i flere større eller mindre Øer. Vel er det, naar hensees til de Naturbegivenheder, der alt have fundet Sted, sandsynligt, at disse, dog mulig først efter Forløbet af et længere Tidsrum, atter ville blive forenede saavel indbyrdes som med Fastlandet, men sikkert vil det i alt Fald være, at der, forinden dette skeer, vil være gaaet meget store Værdier tabte saavel paa Tangen og de til samme stødende Landstrækninger som paa Kysterne langs Limfjorden, ligesom Fiskeriet, navnlig Østersfiskeriet, i saa Fald vil være blevet yderligere forringet, om kke heelt ødelagt af de indtrængte Sandmasser. Tages det derhos i Betragt- ning, at Havets successive Bortskjæring af Kysten alt har medført, at 6 Byer paa Tangen med tilhørende Jorder ere blevne ødelagte, vil det ligeledes kunne forudsees, at den nu tilstedeværende Befolkning yderligere vil aftage, naar Kysten forbliver aaben for Havets Angreb, og at den muligen senere mange Steder heelt vil forsvinde. At det imidlertid vilde være til stor Ulempe, hvis Tangen blev forladt af Befolkningen, er ifølge det Foregaaende klart. Ligesom Redningsstationen ved Thyborøn i saa Fald neppe vilde kunne be- vares, saaledes vilde Stationerne ved Agger, Harboør og Ferring ofte have Vanskelighed ved at bringe Hjælp i Strandingstilfælde. Idet Fleertallet endnu som et Moment, der maa komme i Betragtning ved Sagens Afgjørelse, skal fremhæve de store Bekostninger (over 1/5 af den