Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst

XIX 2. Geestemünde og Bremerhaven. De nye storartede Dokanlæg, specielt Beskyttelsesarbeidet udenom Geestemünde Dok, bestaaende af et omhyggeligt udført Glacis med ringe Heldning, belagt med Klinker og Qvadre og beskyttet ved flere Høfder. 3. Norderhamm. Kysten paa Weserens Vestside fra Blixen til Groszen Siehl beskyttes ved en Række Faskinhøfder *) med c. 600 Alens Mellemrum og støttende sig til flade Dosseringer, der hyppigt ere dækkede med Klinker, medens de andre Steder ere sikkrede ved et Faskinfletværk. 4. Bremen. Hele Veien langs Weseren fandtes de for Bortskjæring udsatte Flodbredder beskyttede ved lignende Faskinhøfder af meget let og dog förmaalssvarende Construction, der endog benyttes i selve Bremen til Reguleringen af Flodarmene der gjennemskjære Staden. 5. Wilhelmshaven. Den ved „Heppens" anlagte Krigshavn med sine kjæmpemæssige Havnemoler og Doksluser; Tilslutningen til de for Afbrydningen udsatte Kyster langs Jahdebugten, bestaaende af en uoverskuelig Række store Høfder, deels seete fra Havnehovedet, deels observerede fra Skib. 6. Jahdebugten. Under Seiladsen herigjennem havdes der rig Leilighed til at see, hvorledes man baade langs den oldenborgske og den ostfrieslandske Kyst ved en udstrakt Anvendelse af Høfder søger at bevare Havdigerne mod Underskylning, og ude i Watterne imellem Fastlandet og de ostfrisiske Øer, energiske Foranstaltninger, hvorved man søger at bevare disse Øer, der tjene Fastlandet som sande Forværker mod Havets Angreb. Overalt, saavel paa Wangeroog, Spikeroog som paa Langeroog saaes under Forbiseilingen flere Høfdeanlæg og umiskjendelige Tegn paa den Kraft, hvormed Be- skyttelsesarbeiderne paa disse Øer drives. 7. Norderney. Paa Øens Vestkyst en gammel langs Klittens Fod med store Bekostninger opført Beskyttelsesmuur. Foran samme og paa begge Sider langs Klitterne en Række lave brede Høfder, bestaaende af Pæle, Faskiner og Steenbelægning der her kaldes „Buhnen".- 8. Ostfriesland. En lang Strækning af Kysten beskyttet ved lignende Høfder. 9. Helder. Omkring Kysten, der grændser ud til Hovedseilløbet, findes et af de største Beskyttelsesværker, som existere, bestaaende af et Steenglacis uden Høfder og støttende sig paa et indtil stor Dybde sænket Jétée af betydeligt Omfang. 10. Petten (Nord-Holland). Dette Værk, der er berømt, fordi Høfder først anvendtes her, bestaaer af 38 Høfder af Pæleværk, Faskiner og Basaltsteenbelægning, støttende sig til et omfangsrigt Glacis, der dækker det stærkt udsatte Sødige. 11. Amsterdams nye Nordsøhavn ved „Wijk aan Seek med dens store steile lange Moler af Betonblokke, hvilende paa Jétéer; den dermed i Forbindelse staaende *) „Schlänge" er her det stedlige techniske Navn, formodentlig det plattydske Ord for Fletværk, Slyngeværk.