Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst
År: 1883
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 100
UDK: 627.5L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
store nye Nordsø-Canal igjennem „Holland op sijen Smallst" med sine colossale Sluseværker,
og endelig den ved Inddæmninger og Landvindingsarbeider indsnevrede „Het Y", hvorved
denne Hovedarm søges forvandlet til en mægtig Canal som vordende Hovedseilløb til
Amsterdam.
12. Rotterdams nye Nordsøhavn ved Hook van Holland med dens langt
i Havet fremskudte flade Moler af Faskinværk, Pæle og Steenpaafyldning. Den herfra
gravede Canal, Rotterdamske Waterweg, til det store af Maas og Bifloder dannede
Flodnet, der ved interessante Afdæmninger og kostbare Reguleringsarbeider med Held
synes omdannet til et nyt og ulige bedre Seilløb for Rotterdam end de tidligere be-
nyttede fra Nordsøen.
13. Den meget udstrakte Kystbeskyttelse, som findes fra Hook van Holland
mod Nord forbi S’Gravesande ter Heyde indtil Seheveningen ved Haag, bestaaende af en
Række meget store og fortrinligt construerede Høfder af Pæle og Faskiner med en smukt
formet Steenbelægning af kløvet Basalt.
14. De nye interessante Dokanlæg paa Fijnoord overfor Rotterdam i For-
bindelse med andre i Nærheden under Udførelse værende lærerige Vandbygningsarbeider,
forskjellige Constructioner af Kaimure og Beskyttelsesværker mod Flodbreddernes
Bortskylning.
lo. De ved Girondens Munding udfor Point de Grave foretagne storartede
Beskyttelsesarbeider, der have en vis Lighed med Værkerne ved Cuxhaven, idet ogsaa
her haves colossale Moler, støttende sig paa Jétéer af mægtige Blokke af sammenmurede
Klippestykker og 12 store Høfder, som Syd for Molen beskytte Kysten ud mod
Atlanterhavet.
16. De eiendommelige og forskjelligt construerede Bølgebrydere udfor De
Huttes, der løbe parallelt med Kysten, og de sammesteds værende 6 Høfder, der tildeels
ere dannede som de ved Petten, medens dog Hovederne udelukkende bestaae af fortrinligt
udført Faskinværk med en saadan Modstandsevne, at de i Aaringer have udholdt
Atlanterhavets voldsomme Bølgeslag.
Foruden ovennævnte har undertegnede Grove undersøgt
17. Faskindæmningen, der forbinder Hamborger Hallig med
Fastlandet, og som udgjør et Hovedværk, der har til Hensigt at tilveiebringe Tørlæg-
ningen af de omliggende Watter.
18. De nye Dokanlæg i Hamborg og dertil hørende store og fortrinlige
Vandbygningsarbeider og Funderinger.
En detailleret Beskrivelse over hvert enkelt af disse Værker have vi ikke troet
at burde give, da det forekommer os, at denne Rapport kun bør indeholde de Hoved-
resultater, hvortil man i de forskjellige Lande er kommen med Hensyn til Kystens Be-
skyttelse, og de Momenter, som især have havt Interesse, forsaavidt de kunne finde
Anvendelse paa vore Forhold. Dog vil der i det Efterfølgende blive Leilighed til at
omtale flere Arbeider, der særligt fortjene Opmærksomhed, noget nøiere.