Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst

XXI Før vi imidlertid skride til en mere detailleret Omtale af bestemte Kystsikkrings- arbeider, skulle vi gjøre Rede for de Hovedindtryk, som vi have modtaget under vore Undersøgelser af Forholdene paa de tydske og hollandske Nordsøkyster og paa den franske Kyst ud imod det aabne Atlanterhav. Det ufortrødne aldrig forsagende Mod, hvormed man paa mange af hine Kyster, navnlig de hollandske, i Aarhundreder har kæmpet med Havet om enhver Fodsbred Land, var os ganske vist saavel gjennem Beskrivelser som ved egne Iagttagelser under tidligere Reiser velbekjendt; eiheller var det os paa nogen Maade ubekjendt, at denne Kamp, der selvfølgelig undertiden havde ført til momentane og følelige Nederlag, igjennem lange Tiders Erfaringer havde viist Svagheden af de gamle Forsvarsmidler, nemlig „Parallel- værker“ (som man vel for Kortheds Skyld ret betegnende kan kalde Sødiger, Glacis’er, Dosseringer), og at der derfor havde udviklet sig et nyt System for Beskyttelsesarbeiderne, idet man udenfor de gamle Parallelværker udførte Perpendiculairværker eller Høfder*), som de almindelig benævnes; men at dette nyere System havde naaet en saadan Ud- bredelse, som det paa denne vor udstrakte Kystreise viste sig at have, overskred langt vore Forventninger, og maatte gjøre et desto stærkere Indtryk, som vore Vesterhavskyster, der ere en directe løbende Fortsættelse af hine Kyster, indtil Dato mangle enhversomhelst Beskyttelse med Undtagelse af de Parallelværker, som Naturen selv har reist i Klitterne. Denne nye Form af Kystbeskyttelse, som, i Modsætning til den ældre parallelle, for Kortheds Skyld kan kaldes den perpendiculaire, derunder indbefattet alle dens mange- artede og mangebenævnede Underafdelinger, saasom de hannoveranske „Staks“, de olden- borgske „Schlänge“, de ostfriesiske „Buhnen“ og de hollandske „Hoofden", have vi fundet næsten lige fra vore Grændser, o: fra den nordslesvigske Ø Sylt, og heelt ned til Pyrenæerne. Vel er det navnlig omkring Mundingerne af Fastlandets Floder, i Havbugter og paa de foran Kysterne liggende Øer, at Anstrengelserne for at holde paa Landet concentrere sig, og hvor man villig offrer enorme Summer til Beskyttelsen; men derfor mangler det dog ikke paa de mellemliggende aabne, flade, kun ved Klitter beskyttede Kyster paa ihærdige Bestræbelser for ogsaa der at bringe de perpendiculaire Værker i en udstrakt Anvendelse f. Ex. ved Petten, ved Scheveningen, Ter Heyde, St. Gravesande indtil Hook van Holland mod Nordsøen og ved de Huttes og Soulac mod Atlanterhavet. Som ovenfor paapeget, have Erfaringerne i Udlandet godtgjort, at alle parallelle Beskyttelsesværker foruden at være uforholdsmæssig kostbare at anlægge og vedligeholde, ogsaa lide af den Feil inden kortere eller længere Tid at underskylles, naar de ikke be- skyttes ved Høfder, og selv da vanskeligt kunne bevares, fordi den tilbageløbende Bølge tildeels bortskyller, hvad Hofderne have ansamlet, naar de ikke anlægges med en saa ringe Heldning, at de nærme sig til den naturlige Forstrands Profil, eller naar de ere utilstrækkeligt fjernede fra Brændingen. Kun paa Steder, hvor man maa værge sig Fod for Fod imod Havets Bortskjæring, for at bevare indenfor liggende værdifulde Eiendomme eller lavtliggende Landsdele, tyer man til Anlæget af de kostbare Glacis’er, og den Kamp, som paa saadanne Steder føres imod Havet, bringer Ingenieurerne de største Vanskelig- heder og Byggeherren meget betydelige Bekostninger. Af Anlæg af denne Art kan fremhæves Cuxhaven, Helder, Walchern og Point de Grave, altsaa ved de store Floders Mundinger. At disse fremspringende Pynter ere ganske usædvanligt udsatte for Bortskjæring, er let at indsee, da nemlig den stærke Ebbe og Flod i Forbindelse med Udstrømningen *) Efter det hollandske Navn Hoofd, der svarer til det islandske Hovd. e