Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst

XXII fra Floderne fremkalde rivende Strømninger, der uafladeligt og daglig arbeide paa at underskylle Grundvoldene under Vandet, medens Bølgeslaget fra de udenfor lig- gende Verdenshave med stor Kraft sætter Alt i Bevægelse, som er i og over Havet, og bortfører det Materiale, hvoraf Pynten bestaaer, og det, som fra de tilstødende Kyst- strækninger skulde erstatte Tabet. Forholdene ere paa saadanne udsatte Punkter saa ugunstige som vel muligt, og at der desuagtet gjøres Modstand imod Ødelæggelsen, kan kun forklares derved, at store Interesser ere forbundne med Bevarelsen af disse frem- skudte Pynter. Ved Cuxhaven, Helder og Walchem findes saaledes tæt ud mod Havet store Diger, der beskytte kostbare Marsklande, og ved Gironden et mægtigt Klitstrøg, som ved en hundredaarig Bestræbelse er beplantet med frodig Skovvæxt, og som be- skytter de indenfor liggende kostbare og berømte Vinegne. Ved Glacis’erne ved Cuxhaven har man søgt at raade Bod paa den Skade, som den tilbageløbende Bølge, som ovenfor omtalt, bevirker, idet man foran Digets Fod har anbragt en parallelløbende Bølgebryder og imellem denne og Diget en Lavning, som, naar denne fyldes med Vand, bevirker, at Bølgeslagets Styrke taber sig, men denne Foianstaltning, livoraf man havde ventet sig et heldigt Resultat, har dog ikke gjort Høfder udenfor Glacis’et overflødige. Saavel her som ved Point de Grave er der anbragt store Moler eller kæmpemæssige Høfder, der for Enden beskyttes ved Jétéer, og idet Strømmene fra Elben og Gironden møde disse, dannes der dybe Kolker, som kun holdes i Ave ved stadigt at forøge Mægtigheden af Jétéerne. Ved Helder har man ikke i Tide anbragt Høfder udfor Kysten, og Dybet har derfor skaaret sig ind saa nær under Kysten, at man langs hele Glacis’et har maattet danne et fortløbende stort Jétée, hvorpaa dets Fod støtter sig, og paa hvilket den tilbageløbende Bølge ikke kan virke skadeligt. Heldigviis vil der i Danmark ikke være Anvendelse for lignende Værker, og disse have saaledes kun Interesse for os, forsaavidt de vise, at selv under de ugunstigste Forhold har man dog vidst at blive Herre over Havets saa at sige concentrerede Øde- læggelsesevne paa et enkelt Punkt, og ikke skyet de meget store Bekostninger, som hermed have været forbundne. Misligheden ved Parallelværkerne, som saa tydeligt fremtræder ved ovennævnte Steder i Flodernes Munding, har ogsaa viist sig for os paa de aabne Kyster, hvor saa- danne Værker i Fortiden ere anlagte. Paa Norderney findes saaledes kostbare Værker af denne Art, der utvivlsomt gjøre mere Skade end Gavn, og som kun af Pietetshensyn bevares, og paa den franske Kyst ved de Huttes er opført et Værk, der ligner en Fæst- ningsmuur og er saa upractisk, at man med det Kjendskab, som nu haves til denne Art Vandbygningsarbeider, har vanskeligt ved at fatte dets Formaal. Paa mange andre Steder have de aabne Kyster, før man tyede til Bygningen af Høfder, været beskyttede ved Værker parallelle med Strandlinien, og overhovedet er det først i den senere Tid, at Fortrinet ved Perpendiculairværker fremfor Parallelværker ret anerkjendes. I de ældre Værker sporer man derfor en Usikkerhed i de Constructioner,. som ere benyttede, og en Mangel paa planmæssig Anordning, som har stillet alle Kyst- beskyttelsesarbeider i fortjent Miscredit. Selv de berømte Arbeider ved Petten, der have tjent som Mønster for alle øvrige Høfdeanlæg, lide af væsentlige Mangler, som man paa foiskjellige Maader Tid efter anden har søgt at raade Bod paa, men som vanskeligt lade sig ændre. I forrige Aarhundrede blev her anbragt en Række Høfder foran et Dige, som var stærkt udsat for Havet. Ved Foden af Diget blev anbragt et steilt Palisadeværk, hvorpaa Bølgerne brøde med stor Kraft, og ved Tilbageslaget bortførte den Forstrand, som Høfderne skulde tjene til at danne. Palisadeværket blev derfor senere fjernet og Diget beklædt med et kostbart Glacis; men desuagtet tørner Bølgeslaget med saa stor