Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst

/ XXIV I de fleste Floder i Holland og Tydskland, der udmunde i Nordsøen, seer man disse Værker, og navnlig havde vi Leilighed til paa vor Fart op ad Weseren fra Blixen til Bremen at iagttage den gode Virkning, som de udøve paa Breddernes Bevarelse; thi medens man fandt disse staaende steile og underminerede med stærk Afbrydning, hvor disse saakaldte Schlänge manglede, iagttoges derimod, hvor saadanne vare anbragte, en stærk Tilslikning mellem disse, der tillige ved den begyndende kraftige Rørvæxt viste sig at være mere end temporair. Den Styrke, som saadanne tilsyneladende skrøbelige Faskinværker have, er paafaldende for Enhver, der er uvant at see dem. Kun den Øvelse, som Befolkningen har i disse Arbeider, og den Kunstfærdighed og Nøiagtighed, hvormed de ere gjorte, kan forklare, at de ere holdbare. Ved Kysten Syd for Gironde, hvor Atlanterhavets Bølger bryde med fuld Styrke paa Stranden, er af Hollændere bygget en Høfd alene af Faskiner med et Underlag af Leer, der holder sig fortrinligt. Paa den slesvigske Vestkyst har Faskinbygninger (Laaninger) fundet stor Udbredelse og Anven- delse. Den lange Dæmning, som er fuldført iaar mellem Hamborger Hallig og Fastlandet, er alene dannet af dette Materiale, og Tilslikningen, som den har bevirket, er saa betydelig, at der er al Udsigt til, at Hamborger Hallig om faa Aar vil blive landfast. Lignende Arbeider ere udførte paa den hollandske og tydske Kyst i stor Maalestok, og disse aabne Udsigten til en betydelig Landvinding og Kystregulering paa saadanne Steder, hvor Slikken afsætter sig, saa at Landstrækninger, der i Fortiden ere ødelagte af Havet, derved muligviis kunne gjenvindes. Betragter man nu samtlige mangeartede Beskyttelsesarbeider fra de store stærkest udsatte Forværker i Flodmundingerne og heelt ned til de lette Faskinbygninger paa Watterne og de indre beskyttede Farvande med et Overblik, da gjør det Indtryk sig gjældende, at man i Fortiden ikke har arbeidet efter en bestemt forud lagt Hovedplan for hele den Kyststrækning, som begrændser hvert Land, men at man har bygget Be- skyttelsesværkerne sporadisk paa de meest udsatte Steder eller tagende Hensyn alene til særlig locale Interesser. Herved opstaaer den store Feil, at de mellemliggende Partier paa en Kyst, der er i Forfald, efterhaanden indskjæres, saa at de beskyttede Punkter blive fremspringende og derved i forøget, stedse tiltagende Grad udsættes for Havets Paavirkning og Strømmens Underhuling. Erfaringerne ved Petten have noksom godtgjort, at det er nødvendigt som Udgangspunkt for et System af Høfder at have et Hovedværk eller Kystparti at støtte sig til, som ikke kan angribes, da i modsat Fald den beskyttede Deel med Tiden vil blive angrebet bagfra og derved tilintetgjøres. Man er derfor i den senere Tid kommen til den Erkjendelse, at det er uundgaaeligt at arbeide efter en forud lagt Hovedplan, der omfatter hele den Kyststrækning, som man har at bevogte. Saavel for den hollandske som den tydske Kyst er en saadan systematisk Fremgangsmaade godkjendt, hvorved en fuldstændig gjennemført Kystbeskyttelse og Regulering kan ventes opnaaet. Det System, som anvendes paa de preussiske Kyster, hvorved de foran Fast- landet liggende Øer beskyttes, efterhaanden Watterne og Bugterne tørlægges og Hallin- gerne forbindes med Fastlandet, vil sikkert finde Efterfølgelse paa Slesvigs og Holsteens ligeartede Kyster, hvorimod det System, som benyttes for Hollands Kyst fra Helder til Maas’s Munding, hvor man udgaaende fra et eller flere Hovedværker inddrager de til- stødende aabne Kyster under Beskyttelsen og Reguleringen, utvivlsomt har størst Interesse for vore Forhold paa Strækningen fra Bovbjerg til Lodberg og derfor fortjener udførligere Omtale. Som bekjendt anlægges der 2 Havne af 1ste Rang paa Hollands Kyst udfor Amsterdam og Rotterdam, der ere af største Interesse, forsaavidt de udmunde i det aabne