Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst

XXV Hav paa en flad Sandstrand. Foruden Hovedformaalet at aabne Adgang til disse store Handelspladser for de største Skibe, der beseile Verdenshavene, vil ogsaa ved de langt fremskydende Havnemoler tilveiebringes en fortrinlig Kystbeskyttelse, idet Strømmen ved dem vil fjernes fra Kysten, og der vil dannes Støttepunkter for de Høfdeanlæg, hvormed Kysten til begge Sider vil blive forsynet. Begge disse Anlæg have den største Interesse for vore Forhold derved, at de constatere Muligheden af at kunne anlægge Havne af 1ste Klasse paa en aldeles aaben Sandkyst af samme Beskaffenhed som Jyllands Vestkyst; men specielt har det været tilfredsstillende at undersøge Havnen ved Rotterdam, fordi vi derved ere komne til den Overbeviisning, at det Forslag, som tidligere er forebragt Commissionen om Anlæget af en lignende Havn ved Thyborøn, er udførligt, og fordi vi have fundet en Bekræftelse paa, at det vil være rettest for at kunne blive Herre over Forholdene paa Agger- og Thyborøn-Tangen, at benytte langt fremskydende Moler, altsaa den Fremgangsmaade og de samme Constructioner, som ere benyttede ved ovennævnte Havneanlæg. En udførligere Beskrivelse af dette vil derfor muligviis være ønskelig, idet vi forøvrigt henvise til med- følgende Værk „Notices sur les travaux publics en Hollande par Croizette Desnoyers“, hvori saavel dette Anlæg som flere hollandske Ingenieurarbeider omtales med Nøiagtighed. Seiladsen til den store og rige Handelsstad Rotterdam er Tid efter anden blevet mere og mere forulempet derved, at de naturlige Seilløb til samme ere tilsandede og stoppede ved Barrer og Banker. Tidligere kunde Skibene seile directe til Rotterdam ad Maasfloden, men efterhaanden er Dybden ved Barren aftaget saa meget, at der i 1858 kun fandtes 21/2 Metre Vand ved Lavvande, medens der i 1696 var l™ 60 større Dybde, og Indløbet var da tilstrækkeligt dybt for selv de største Skibe, som brugtes dengang. Man har derfor for længere Tid siden været nødt til at søge Rotterdam ad et sydligere Løb ved Häringsvliet igjennem te Spui eller Hollandsch Diep, Dordsche Kil og den gamle Maas eller Noord. men da denne Vei var meget lang og vanskelig, gravedes i 1827 til 1829 Canalen Voorne. Denne var dog kun brugelig for Skibe af 70m Længde, 13,80“ Brede og 5,60m Dybgaaende, og blev efterhaanden utilstrækkelig for Farten paa Rotterdam. Man har derfor maattet forlægge Seiladsen til et sydligere Løb, nemlig Brouwershaven, Grévelingen og Hollandsch Diep, men ogsaa her er efterhaanden Seiladsen hemmet ved Tilsanding, saa at de store Skibe maatte omlades i Lægtere for at naae op til Staden. Uagtet der saaledes af Naturen fandtes flere Seilløb til Rotterdam, tilfredsstillede dog intet af disse de Fordringer, som i Nutiden maatte stilles for Seiladsen til en saa vigtig Handelsplads. Da Handelen derved truedes, blev der udkastet flere Planer til Forbed- ring af Tilstanden, af hvilke et Forslag af Ingenieur M. Caland efter omhyggelige Commissionsundersøgelser blev vedtaget. Denne Plan bestaaer i: 1) at benytte Scheur som Hovedseilløb og at aabne et directe Løb fra denne til Havet, ved en Gjennemskjæring af Klitterne ved Hook van Holland, 2) at bygge 2 Moler ud i Havet paa hver Side af Gjennemskjæringen, saaledes at Seilløbet føres ud imellem disse til en Dybde af 7 Metre ved Høivande, 3) at lukke Scheurs naturlige Munding ved en Dæmning, saaledes at Floden føres ud igjennem det ved Gjennemskjæringen frembragte nye Løb, 4) at regulere Flodsengen fra Rotterdam til Krimper ved Diger langs Bredderne, 5) og endelig at forøge Strømmen ved at lede saa meget Vand som muligt igjennem det nye regulerede Seilløb især fra Maas — Oude Maas — ved Afspærrings- arbeider paa østre Side af Rosenburg Øen. f