Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst

XXVI Gjennemskjæringen gjennem Klitterne er 5,000 Metre lang og var projecteret til en Brede af 900 Metre. Den Masse Sand, som skulde bortskaffes, udgjorde 6,500,000 Cubik. Metre, men heraf er kun 1,500,000 Cubik. Metre bortskaffet ved Haandkraft. Resten er ført bort ved den Strømning, som tilveiebragtes igjennem en ved Kunst dannet smal Rende af kun 3 Metres Dybde. Den sydlige Mole, der er fuldført, har 1,150 Metres Længde, og ender i et rundt Havnehoved. Den nordlige Mole er 1,860 Metre lang og skal fortsættes, indtil der opnaaes tilstrækkelig Beskyttelse for indgaaende Skibe mod N. V. Vindene. Siden Molerne ere byggede, er Dybden tiltaget saameget, at de største Skibe nu kan seile op til Rotterdam. Ved det sydlige Havnehoved er 6m,70 à 7m Dybde ved Høivande, og ved det nordlige Havnehoved vil faaes 8m Dybde. I Modsætning til Molerne ved Amsterdams Havn, der ere opførte som høie lodrette Betonmure, ere Havnearmene ved Rotterdam saa lave, at de neppe naae op til daglig Høivandslinie, afskraaede til begge Sider med en meget bred Basis og bestaae af afvexlende Faskin- og Steenlag, der befæstes til Grunden ved en stor Mængde Pæle. Paa den søndre Arm er anbragt en Pælebro, der rager op over Høivandslinien. I det Hele bydes saa ringe Modstand mod Bølgeslaget som muligt, og Molerne have i saa Hen- seende væsentlige Fortrin fremfor de lodrette Moler ved Amsterdam. Amnden bestaaer, saalangt man har kunnet trænge ned med Boer, udelukkende af Sand og fordrer altsaa en Bygningsmaade, der er meget forskjellig fra den, der anvendes ved de almindelige Havneanlæg. Ved Havneanlæget ved Amsterdam, der ogsaa er bygget paa Sand, havde man i Begyndelsen ikke taget tilstrækkeligt Hensyn hertil, og de Betonmure, som opførtes,, bleve derfor underskyllede. Man har senere raadet Bod herpaa ved at opføre Molerne paa et Jétée af stor Udstrækning. Dette Havneanlæg er ogsaa forskjelligt fra Rotter- dammer-Havnen deri, at Canalen, der udmunder i førstnævnte-, er lukket ved et storartet Sluseværk, hvorimod Canalen fra Rotterdam er aldeles aaben. Til begge disse Hovedanlæg slutte sig nu andre meget vigtige Vandbygnings- arbeider, en Regulering i stor Stiil af det Delta, der dannes af Rhinen med alle dens Bifloder, saaledes at de mindre Løb afspærres og hele Vandmassen føres igjennem 3 store Hovedløb, og en fuldstændig Beskyttelse af Kysten Nord for Rotterdam ved Høfder, hvilket Arbeide allerede er udført i en betydelig Strækning henimod Scheweningen. At Tanken, at værne vore hidtil for Havets Ødelæggelser prisgivne Vesterhavs- kyster ved hensigtsmæssige Foranstaltninger og særlig ved Udførelsen af Høfder, først i de sidste Aar har vundet Interesse og Tilslutning, maatte selvfølgelig ved at see den overordentlige Udbredelse, som saadanne Værker i andre Kystlande har fundet, give os et levende Indtryk af, hvor langt vi i saa Henseende staae tilbage og maatte bibringe os den Overbeviisning, at det er paa høie Tid, naar vi i denne Retning skulle holde Skridt med andre Nationer, at gjøre Alvor af Tanken, og med Kraft at tage fat her- hjemme paa den os betroede Opgave: at forhindre en stor Deel af Landets successive Forsvinden og Ødelæggelse. Tillige staaer det os nu klarere end nogensinde, at man ved at arbeide i dette reent negative Formaals Tjeneste vil kunne naae saadanne positive Fordele som at aabne den lukkede jydske Vestkyst for Skibsfarten, hvorved Danmark skaffes iisfrie Vinter- Exporthavne, og hvorved den saa haardt savnede og saa ofte forgjæves projecterede Nødhavn mulig samtidig kunde blive mere end Chimære. Men — vil der maaskee ind- vendes — ere Forholdene paa Udlandets Kyster ikke væsentlig forskjellige fra vore ? Og hertil maae vi svare Jo! Navnlig i een Retning, der har stor Betydning. Paa