Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst

XXVII Udlandets Kyster lægger det stærke Tidevand — Ebbe og Flod — meget store Vanskelig- heder i Veien for Kystbeskyttelsen, hvilket let vil skjønnes derved, at hos os er For- skjellen mellem almindelig Vandstand og de største Stormflodshøider ikke engang saa stor som Forskjellen paa de fleste Kyster imellem Middelvandstand og ordinair Flodvands- høide. Følgen heraf er, at f. Ex. de hollandske og franske Kystværker daglig udsættes for et lignende Angreb, som vore kun temporairt under store Stormfloder ville være udsatte for, og at hine Kysters Havstok daglig angribes i en større Høide end vore enkelte Gange om Aaret, naar Stormfloder indtræde. Det er aabenbart, at hvor den sig regelmæssigt gjentagende Flodbølge virker paa Stranden, ofte forstærket ved Paalands- vind og altid ledsaget af mere eller mindre voldsomme lilvande, er den ødelæggende Kraft størst, og Forstranden kan vanskeligere komme i Ro, fordi det Sand og Gruus, som føres langs Stranden, er i langt større Bevægelse. Hvad der med Lavvande og Paalandsvind kastes op paa Forstranden, føres med Høivandet ud igjen. Denne skadelige Indvirkning spores ogsaa meget stærkt paa Forstrandene i Udlandet, der altid ere meget brede, men forholdsviis langt fladere end lios os. At de store Floder, som udmunde paa Tydsklands, Hollands og Frankrigs Kyster, afsætte en stor Mængde Slik, er bekjendt; men den Forøgelse som herved skeer i Kystens Hævning, kommer udelukkende de indre Farvande og Vigene tilgode. Det er muligt, at Bølgeslaget paa de tydske og hollandske Kyster er noget svagere end paa vor Vestkyst, men som tidligere omtalt er Virkningen dog der i Forbindelse med Tidevandet mere ødelæggende. At i alt Fald Bølgeslaget paa den franske Kyst, navnlig i Golfe de Gascogne, livor de betydeligste Kystsikkringsarbeider foretages, i Kraft og Størrelse neppe overgaaes i Verden, turde være almindelig bekjendt. Hvad Strømforholdene angaae, hersker der saavel i Udlandet som hos os stor Meningsforskjel om, hvorvidt de have nogen væsentlig Indflydelse paa de aabne Kyster; kun saameget kunne vi lierom dristigt paastaae, at vor Vesterhavskyst kun paa et eneste Sted — ved Thyborøn-Canalen — har Strømforhold, der i Vanskelighed og Mægtighed kunne taale nogen Sammenligning med de ved Cuxhaven, Helder, Petten, Point de Grave o. fl. St. værende, saa at vi i saa Hen- seende ere heldigere stillede. Af overordentlig Betydning ved Udførelsen af perpendicu- laire Værker ere Dybdeforholdene nærmest Land, Noget, hvorpaa de udenlandske Ingenieurer lagde den største Vægt, idet baade Bekosteligheden og Vanskeligheden ved Bygning paa store Dybder tiltager ganske overordentlig. .Derfor ere ogsaa Arbeiderne forbundne med enorme Bekostninger, hvor man, som f. Ex. ved Cuxhaven, arbeider paa Dybder af indtil 100 Fod, ved Petten indtil 20 Fod og ved Point de Grave paa indtil 70 Fod, medens vi, efter nøiagtige, paa Foranstaltning af Kystsikkringscommissionen udførte Peilinger af Havet udfor Vestkysten, i Almindelighed kun behøve at arbeide til 8 à 12 Fods Dybde. Resultatet af samtlige de af os paa selve Stederne undersøgte Forholds Sammen- stilling er for os blevet dette, at Forholdene tilsammen tagne ere mindst lige saa heldige for Perpendiculairværkers Anlæg og Holdbarhed hos os som paa de fremmede Kyster, om vi end ikke i mindste Maade ville fordølge, at vi ganske enkelte Steder have fundet lieldigere og gunstigere Forhold end vore, som f. Ex. paa Norderney og udfor Ter Heyde, men hvor ogsaa Høfderne virke og holde sig saa gunstigt, som det vel er muligt, og synes fuldstændigt at værne de indenfor liggende Klitter mod al Afbrydning, medens de tidligere, navnlig paa Norderney med store Udgifter udførte Parallelværker ganske for- feilede deres Hensigt, idet de saa langt fra at kunne holde paa Landet, snarere syntes at fremkalde stærkere Bortskylning under enhver større Stormflod.