Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst

XXVIII Efter saaledes at have fremdraget visse Enkeltheder ved de forskjellige af os undersøgte Kystværker og særlig — efter vor Mening — de for hvert især eiendommelige, skulle vi i al Korthed sammendrage Hovedresultaterne, saaledes som de stille sig for os. 1. En Parallelbeskyttelse af Kyster, der ere udsatte for Af brydning, er i og for sig — for ikke at sige skadelig — virkningsløs. 2. En Perpendiculairbeskyttelse af Kyster, der ere udsatte for Oversvømmelser, er i og for sig virkningsløs overfor disse. 3. Paa Kyster, der ere udsatte saavel for Afbrydning som for Oversvømmelser, er en Forening af baade parallelle og perpendiculaire Værker en absolut Nødvendighed, naar de skulle bevares. 4. Naar Parallelværker benyttes i Forening med Perpendiculairværker, bør hine lægges saa langt tilbage, at der dannes en tilstrækkelig bred og høi Forstrand foran dem, saa at kun Stormfloderne naae op til dem, og ikke udføres stærkere eller bekoste- ligere, end netop nødvendigt for at kunne modstaae disses Angreb. I Reglen ville da saadanne Værker kunne dannes udelukkende af de nærmest forhaandenværende Materialer og uden Anvendelse af bekostelige Dækningsmidler eller Glacis’er. Dette gjælder saavel for Diger, der skulle beskytte mod Oversvømmelser, som for Afskraaninger af Klinter eller Klitter for at forebygge disses Underskylning. 5. Perpendiculaire Værker kunne til Trods for de mangfoldige Constructioner, som forekomme, henføres under 3 Hovedgrupper: Faskin-Høfder, Jétée-Høfder og Pæle- Høfder. Hver af disse Grupper have sine Fortrin og sine Mangler, men en Combination af Faskiner, Ral og Pæleværk, som beskyttes ved en Dækning af Qvadre af Granit og deelviis Beton, der tillige paa meget udsatte Steder omkring Hovedet sikkres ved Jétéer — maaskee Beton-Faskiner — turde være den Construction, som under de allerfleste og navnlig vore Forhold maa ansees som den sikkreste og formaalstjenligste, ligesom ogsaa de bedst virkende og nyeste Høfdearbeider i Udlandet tilnærmelsesviis udføres efter dette Combinations-Princip. 6. Ligesom det overalt i Udlandet har viist sig nødvendigt ved Mundingerne af de store Vandløb at udføre enkelte extraordinaire Beskyttelsesværker — i Reglen i Form af lange, stærke, sig langt udskydende Moler — for derved deels at holde den for- stærkede Strøm i en tilbørlig Afstand fra Landet, deels at give de mindre Værker en undertiden uundværlig Støtte, saa at de i Læ af den store Mole kunne i Ro udfolde deres sandsamlende og derved forstranddannende Virksomhed, saaledes maae vi erkjende, at lignende Forholdsregler sikkert ogsaa paa vor Vesterhavskyst, navnlig ved Limfjordens Udløb, ville vise sig uundværlige. Det er imidlertid heldigt — og vi betragte det som vort bedste Udbytte af Reisen - at vi i de ved Hook van Holland udfor Rotterdamsche Waterweg udførte indtil 1/4 Miil lange Moler have fundet et i alle Henseender mønster- værdigt Forbillede af denne Art. Ovenanførte 6 Punkter indeholde i kort Indbegreb de Hovedresultater, vi ere komne til paa vore omfattende Kystreiser — deri Danmark indbefattet; thi for at vi med Udbytte kunde bereise Udlandets Kyster, maatte vi selvfølgelig forud være i Besiddelse af et grundigt Kjendskab til vore egne og da fornemlig den paagjældende Kyst, hvor Beskyttelsesarbeider ere meest fornødne. Vi troe det derfor rigtigt, forinden vi slutte denne vor Rapport, ligesom i et Anhang at give en Udvikling af vort Syn paa Forholdene paa det Sted, hvor vi tænke os det i Udlandet Seete overført, nemlig paa den c. 5 Miil lange Limfjordstange og tilstødende Strækninger. De Færreste i Danmark vide nogen Besked om denne Tange, men endnu Færre forstaae dens store Betydning og vilde vist undre sig, naar man sagde dem, at dens