ForsideBøgerBetænkning afgiven af den…d paa Jyllands Vestkyst

Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst

År: 1883

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 100

UDK: 627.5L

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 168 Forrige Næste
Bevarelse var billigt kjøbt, hvis den kunde kjøbes for nogle Millioner Kroner, og paa deres Spørgsmaal: hvad da Limfjordstangen er, vil Svaret være: det er en Strimmel ufrugtbart Land, tildeels Klit og Flyvesand, som strækker sig fra Bovbjerg i Ringkjøbing Amt til Silkjær Bakker i Thisted Amt, og som skiller Limfjorden fra Vesterhavet. I denne sidste Sætning ligger egentlig hele Tangens Betydning, idet Limfjorden uden denne ikke længere vilde være en Fjord, men en aaben Havbugt eller rettere Havarm. Hvilken Indflydelse dette vilde have paa Limfordens c. 150 Mile lange, meget frugtbare Kyst- strækninger, er vanskeligt at udmale; men vi behøve i saa Henseende kun at henpege paa de Klager, som allerede nu lyde fra Kystbeboerne, over Vesterhavets Indtrængen igjennem Thyborøn-Canalen, og paa den Tilstand, som Havet har bibragt Vesterhavskysten fra Skagen til Ribe, paa hvilken en Strækning af en halv til een Miils Brede maa regnes som aldeles uproductivt Land, og man vil forstaae, at Skaden, som vilde foraarsages ved Tangens Forsvinden, let vil løbe op i mange Millioner Kroner. Men ved Siden af denne Penge-Interesse, som der knytter sig til Tangens Be- varelse, er der andre, som ogsaa fortjene at veies. Man veed af sikkre historiske Efter- retninger, at Forbindelsen mellem Vesterhavet og Limfjorden ofte har været tilstede, men ligesaa ofte i lange Perioder har været lukket, og der er imellem alle Sagkyndige neppe nogen Meningsforskjel om, at den nuværende Forbindelse mellem Limfjorden og Havet, overladt til sig selv, ogsaa om længere eller kortere Tid vil blive afbrudt. Baade Aab- ningen og Lukningen frembringer en Revolution i Fjordens fra Arilds Tid berømte rige Dyreliv, der i Overgangstiderne fra Saltvands- til Ferskvandsformer selvfølgelig er aldeles ødelæggende, og naar man betænker, at alene en eneste Dyreform — Østersen —, hvis Fremkomst og Bevarelse udelukkende skyldes Forbindelsen med Vesterhavet, nu giver Staten en Netto-Indtægt af c. 240,000 Kr. aarlig, der capitaliseret repræsenterer en Domaine af c. 5 Millioners Værdi, medens de Menneskers Fortjeneste, der finde Beskjæf- tigelse ved Fangsten, maaskee er lig Statens directe Indtægt, saa vil let sees, at Værdier af mange Millioner staae og falde med denne Forbindelse, og at der ikke alene er Meget, der taler for at gjøre Alt, hvad der kan bidrage til at sikkre og bevare Forbindelsen, men tillige Meget, der ligefrem fordrer det. Endnu maa ikke oversees, at der ved de Arbeider, som maatte foretages til Sikkringen af en permanent Forbindelse mellem Limfjorden og Havet, tillige vil ind- befattes en Regulering og Indsnevring af Indløbet, hvorved ikke alene opnaaes en Be- skyttelse af de udstrakte Limfjordskyster mod de Ødelæggelser, som de fra Havet periodisk indtrængende Stormfloder foraarsage, men hvorved ogsaa Seiladsen paa Fjorden Vest fra opretholdes. Ved Anbringelsen af tvende Moler og Reguleringen af det imellem dem værende Løb igjennem Tangen, maatte der tages Hensyn til Seiladsens Tarv, saavel den alminde- lige Dampskibsfart som Farten paa Limfjordshavnene. Imellem Molerne vilde ligesom ved Rotterdam kunne dannes en for de største Skibe tilgjængelig og meget heldigt be- liggende Nødhavn, der, naar Indseilingen til Limfjorden gjordes sikker og permanent for Skibe af samme Dybgaaende som de, der passere Fjorden, vilde være af uberegnelig Gavn for hele Jylland. Men ved Siden af ovenomtalte Interesser er der ogsaa forbunden den meget væsentlige, at Tangen giver Hjem for henved to Tusinde Mennesker, der, under en evig Kamp med en haard og karrig Natur, ere udviklede til en Race, der i al Færden paa Havet søger sin Lige, og som altsaa ved Tangens Tilintetgjørelse vilde miste Hjem og Eiendom. Neppe paa nogen Kyst af samme Udstrækning i Danmark foregaaer der saa mange Strandinger som her, hvorfor der ogsaa findes 4 Redningsstationer paa disse 5 Miil, men hvorfra skulde Redningsmandskabet hentes, naar Tangen blev ubeboelig?