Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst

XXX Det er ingen Overdrivelse at sige, at man i saa Fald vilde finde en 5 Miil lang Grav for enhver Skibbruden, som var saa uheldig at strande her. At varetage alle ovenomtalte Interesser og saavidt mulig fyldestgjøre de tildeels modstridende Formaal, som skulle opnaaes, er lagt i Commissionens Haand og fordrer en meget omhyggelig Undersøgelse og Drøftelse. Utallige Data godtgjøre, at Tangen Aar for Aar mere og mere ødelægges af Havet; men at den skulde aldeles tilintetgjøres, bestrides dog af Enkelte. Spørgsmaalet herom turde dog maaskee reducere sig til en Strid om Begrebet „Forsvinden“. At hele Limfjordstangen lidt efter lidt berøves sin skjærmende, allerede nu yderst smalle Klit- række, at den bliver ubeboelig, at den gjennemfures af Canaler, at den oprives i smaa Øer, skilte fra hinanden ved bredere eller smallere Løb, at den endelig forvandles til en bred Barre, hvoraf enkelte Dele rage op over Vandfladen, turde vel med Rette kunne betegnes som eensbetydende med Tangens Forsvinden, og saaledes ville Forholdene blive, naar Intet foretages til dens Bevarelse. Kjøbenhavn, i December 1875. N. B. Breinholt C. F. Grove.