Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst

XXXIV og klemme Stenene sammen; desuden er der anbragt Pælerækker langs med Klitten, sigtende til at bryde Bølgerne, hvorefter der over Pælerækken atter findes en Steen- belægning af Woerwolder Steen. Herfra begave vi os til Westkapelle, der gjør et storartet Indtryk ved sit flade Profil og sin betydelige Høide. Nutidens Ingenieurer ere i Beglen af den Mening, at en stor Deel af det herpaa anvendte Arbeide kunde have været sparet, da Formaalet dog vilde have været naaet paa en mere tilfredsstillende og billigere Maade, livis man havde gjort Diget steilere og havde tilveiebragt en ringere Glathed paa de yderste Skraaninger, hvor Bølgen brydes. Diget har en Høide over d. V. af 71/gm = c. 24 Fod, Græstørv- beklædningen strækker sig fra Kronen til 2 à 3™ over d. V. (61/4’ — c. 10‘); derfra til 1m = c. 3,21 over d. V. er Diget henviist til Vedligeholdelse ved den yderst primitive Straabestikning, som i dobbelt Henseende tærer paa Landet, nemlig deels ved sin Kost- barhed deels ved at berøve Agerbruget Straaet. Fra lm over d. V. til Vattet bestaaer den ældre Kystbeskyttelse af en Faskinbeklædning, der støttes af Pælerækker, dannede af massive Egepæle, indbyrdes forbundne ved Holme, men med Aabninger imellem, for at Bølgen kan brydes; af disse Pælerækker findes i Beglen 3, men paa en Strækning (fra 1863) findes endog 9 Pælerækker. Man kommer nu efterhaanden bort fra den ældre Be- skyttelsesmaade, idetmindste for den yderste Fods Vedkommende, idet man afløser Faskin- beklædningen med Tournay Steen og nærmest Straadiget med Basalt for at gjøre Overfladen ru; man har endnu ikke kunnet beslutte sig til aldeles at fjerne Pælerækkerne, men man borttager flere Bækker og synes at ville nøies med 1 Bække paa det Sted, hvor den steilere Dossering støder til den fladere. Fra Westkapelle Diget til Domburg gaaer Diget efterhaanden over til en Klit- strækning, der er meget svag og stærkt udsat; her findes derfor en Bække Høfder i For- bindelse med en meget stærk Kystbeskyttelse. Høfderne ere flade og dækkede med Tournay Steen, tildeels ogsaaj med Basalt, men en Eiendommelighed, som jeg ikke har seet noget andet Sted, er, at der langs Høfdens to Sider er nedrammet en fremstaaende Pælerække, sigtende til at bryde Bølgerne. Kystbeskyttelsen udførtes efter to Construe- tioner. Den nordligste Strækning tiltalte meest, da her følges de andetsteds fulgte Prin- ciper; det er imidlertid et Spørgsmaal, om det er rigtigt, at man har gjort Skraaningen steilere end ellers brugeligt. Hertil slutter sig en Strækning mere sydligt, som endnu ikke har staaet sin Prøve, men vistnok er af meget tvivlsomt Værd. Hele Klitskraaningen er nemlig dækket med Faskiner, der afsluttes i Form af 3 høie Trappetrin; foran hver Aftrapning findes en Pælerække; Mellemrummene og Strækningen bag den øverste Pælerække ere dækkede med Tournay Steen; bagved er Klitten beplantet med Marehalm, men den er steil og seer i høi Grad betænkelig ud. Klitterne ere forøvrigt høie, men som oftest meget smalle. Den 7de October toge vi med van Diezen til Vlissingen, hvor vi med Interesse saae de storartede Havneanlæg, der blot vente paa Søgning. Her saaes langs Havne- molerne den af Conrad omtalte meget hensigtsmæssige Kystbeklædning med Basaltsteen og Pælerækker; som overalt andetsteds staaer ogsaa Kystbeskyttelsen her i Forbindelse med en Bække Høfder. Den 8de October fortsattes Beisen over Ter Neuzen, Gent og Lille til Paris, hvor vi opholdt os til den 12te, da vi med Formiddags-Exprestoget reiste til Bordeaux, hvor vi ankom samme Aften. Den 13de rasede der en Storm af Sydvest, som ikke mindedes i hiin Egn siden 1825; et Par inddigede Koge gjennembrødes og Vandet trængte paa Steder frem lige til Jernbanen fra Bordeaux til le Verdon. Dagen benyttedes derfor til at opsøge og conferere