Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst

XXXV med Overingenieuren Mr. de la Roche Tolay, som gav os en Rapport over Arbeiderne ved Pointe de Grave til Afbenyttelse under vort Ophold samt supplerede den med en Deel Oplysninger. Den 14de kjørte vi paa Jernbanen til Soulac, toge derfra til le Verdon for at opsøge en Ingenieur, Mr. Sciando. Denne kjørte os paa Arbeidssporet, der gaaer langs alle Arbeiderne, til les Huttes; da Floden imidlertid var for langt fremrykket til at see Ebbearbeiderne, indskrænkedes Besigtigelsen til de høiere liggende Værker, navnlig Jetéen ved Pointe de Grave, der ved at sees Dagen efter Stormen afgav et interessant Skue, idet Bølgerne trods det stille Veir endnu havde Kraft nok til næsten at naae Jetéens Top. Dagen efter, den 15de om Morgenen, lykkedes det at see Arbeiderne under Huulebbe, medens en Underingenieur, Mr. Albert, gav os en Deel interessante Oplysninger angaaende Arbeidernes Detailler, ligesom han senere har tilstillet mig en Calque af de Constructioner, der følges. Hvad selve Arbeiderne angaaer, da ere de fremkomne ved de stærke Indskjæringer, som fandt Sted deels langs Girondeflodens Munding deels langs den fra Flodmundingen mod Syd gaaende Kyststrækning, der forøvrigt beskyttes af en med Fyr beplantet Klitstræk- ning. Et Gjennembrud af den naturlige Kystbeskyttelse paa denne Kyststrækning vilde i Tiden kunne have en meget fordærvelig Indflydelse paa Frankrigs første Viinegn; det laa derfor nær, at den franske Regjering med Energi tog fat paa Kystsikkringen, saa- snart dens Opmærksomhed var henledet derpaa. Arbeiderne paabegyndtes Aar 1842 og gjenoptoges i Aarene 1850—60, idet der paa den yderste Pynt ved Girondens Munding- opførtes en Jetée af Betonblokke af storartede Dimensioner; fra denne i østlig Retning- langs Gironden opførtes istedetfor den gjennembrudte Klit et Sanddige med Steenbeklæd- ning og yderligere Sikkring ved en Række Høfder. Jetéen har tidligere lidt meget under Stormfloder, men synes nu at staae sig godt, efterat der lodret paa den, imod Nord er opført en Arm (éperon) til Beskyttelse af Foden. Disse Arbeider synes at svare til Hen- sigten og ikke at foranledige overdrevne Vedligeholdelsesudgifter; de danne en Gruppe for sig og betegnes ved Arbeiderne ved Pointe de Grave. Den anden Gruppe danne Arbeiderne fra Girondens Munding sydefter, der be- tegnes efter en Localitet, les Huttes. I tidligere Tider var Fyret „Tour de Cordouan" landfast, og hele Kyststrækningen fra Girondens Munding laa fuldstændig i Læ; nu ligger dette Fyrtaarn 1/2 Miil fra Kysten, og Ebbe- og Flodstrømmen løber langs denne; dette forklarer, hvorfor der nu først er opstaaet Fare for denne Egn. Jeg har ovenfor om- talt, at Egnen bag denne Strækning beskyttes af en Klitrække, men denne blev bestandig smallere og truede paa flere Steder med Gjennembrud. For at raade Bod herpaa begyndte man med at forene en Klippe ude i Havet med Fastlandet ved Hjælp af en Høfd, hvilket strax gjorde en udmærket Virkning, senere anlagdes i Forbindelse hermed en Række Høfder, hvis Construction fremgaaer af de modtagne Skizzer; men da det viste sig, at en passiv Beskyttelse af Kysten ikke kunde undværes, opførte man paa en længere Stræk- ning en Berme af store Steen, murede i Cement med Fremspring for at bryde Bølgerne, altsaa et stort Parallelværk, der synes at have gjort udmærket Virkning, idet Klitten overalt er gjenoprettet. Fra dette Parallelværk sydefter findes ogsaa en Række Høfder; naar undtages den sydligste, synes disse ikke at have gjort nogen Nytte. Man seer tydeligt, at Havets Indgreb rykker mere og mere sydefter, efter- haanden som de nordligere Strækninger beskyttes; vi havde Leilighed til at see, hvor- ledes Badestedet Soulac, som tidligere ikke havde lidt noget, blev stærkt medtaget af