Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst

XLI dingen aldrig træffer samme Sted af Havstokken, hvorved altsaa den bratte Af- skraaning, som til en bestemt Tid maatte dannes af Brændingen paa et Sted, hurtigt udjevnes, naar denne ved Tidevandet flytter sig høiere op paa Havstokken, f. Da saaledes det ordinaire Bølgeslag paa Jyllands Kyst kun virker paa et bestemt forholdsviis smalt Bælte, nemlig den bratte Skraaning af Havstokken ud imod Havet, er det navnlig paa dette Sted, at Beskyttelsesværket maa gives stor Styrke, medens det paa den øvrige Deel af Forstranden kan gjøres svagere. I Udlandet maa man derimod føre Beskyttelsesværkerne saa langt ud paa Landgrunden, som Brændingen ved Ebbetid roder op i, og noget nær give Værket eens Modstands- evne i hele Længden. Ogsaa finder man, at Grundene udenfor Udlandets Kyster ere meget ujevnere og mere gjennemfurede af Priler eller Vandløb, hvorved der dannes Vatter, hvorimod Landgrunden og Forstranden foran Jyllands Kyst er jevn og eensformig. g. Ligeledes vil indsees, at da Conturen af den jydske Kyst er jevnt convex, har Strømmen, der gaaer langs Landet, ogsaa et jevnere Løb end paa den bugtede og indskaarne udenlandske Kyst, hvor enkelte Punkter altsaa ere stærkt udsatte for en forholdsviis forøget Bortskjæring og Underskylning, som medfører bekosteligere Værn. h. Ihvorvel Forholdene saaledes paa Jyllands Vestkyst ere af en saadan Beskaffenhed at Beskyttelsesarbeiderne ikke fordre en saa stor Udstrækning som i Udlandet, maa det paa den anden Side indrømmes, at de her lettere kunne udføres og repareres, idet Landgrunden i Ebbetiden ligger tør, saa at man kan arbeide paa den. Det gaaer altsaa ikke an uden Critik at overføre de Arbeidsmaader, som an- vendes i Udlandet, paa vore Forhold. Saavel hvad Hovedprinciperne, der lægges til Grund for hele Kystbeskyttelsen, angaaer, som med Hensyn til Detaillerne af de enkelte Værkers Construction, bør man fortrinsviis studere vore egne Naturforhold og lægge sin Plan derefter, idet man ved Siden deraf saavidt muligt benytter de rige Erfaringer, som kunne hentes fra Udlandets Arbeider. Det er en Kjendsgjerning, at man i Udlandet udenfor Holland er tilbøielig til at anvende lettere Constructioner, end man tidligere har benyttet, og saaledes lade de aarlige Reparationsudgifter bøde paa den ringere Soliditet, som den mindre Anlægssum medfører. Tilbøieligheden er saameget større hertil, som man indseer, at det ikke er heldigt at anbringe enkelte, meget bekostelige Værker paa de meest udsatte Steder, medens de tilstødende, mindre angrebne Kyststrækninger lades uden Beskyttelse. Det har nemlig viist sig uundgaaeligt at lægge mere omfattende Planer for hele Kystbeskyt- telsen og at arbeide derhen, at det ene Værk understøtter det andet, da ellers Havet i Tidens Løb arbeider sig ind bag de beskyttede Punkter, hvorved de kostbare, isolerede Værker ville gaae tilgrunde. Hverken de meget bekostelige eller de særdeles lette Ar- beider, som enkelte Steder findes i Udlandet, egne sig for vore Forhold. Der er saaledes ikke Punkter paa den jydske Kyst, der ere saa vigtige og vanskelige at bevare som Point de Graves, Westcapelle, Petten, Helder eller Cuxhaven, og saa colossale Værker, som her benyttes, vil der heldigviis ikke være Tale om at foreslaae for Vestkystens Be- skyttelse. Men paa den anden Side ville saadanne Faskinværker, som mere egne sig for indre Farvande, og som jevnlig maae tornyes, neppe vise sig hensigtsmæssige paa vore Kyster, da de aarlige Reparationer, som derved gjøres nødvendige, i Tidens Løb blive bekostelige og følgelig bør undgaaes. Kun hvor Faskiner let og billigt kunne forskaffes, k