Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst

XL derved afvistes og hindredes i at underskylle Landet, og en saadan Styrke og Construc- tion, at de kunde modstaae Bølgeslaget. Herved er skeet en Revolution i denne Green af Vandbygningskunsten, og Virkningerne heraf liave vi da ogsaa i fuldeste Maal sporet paa vor hele Reise, idet nemlig dette Princip nu benyttes ved alle nye Anlæg. Man er derved sat i Stand til at beskytte Kyster, som angribes af Havet, i hele deres Udstrækning, livilket ikke tidligere kunde overkommes, men dog er aldeles nødvendigt, naar man skal kunne opnaae et tilfredsstillende og betryggende Resultat. Hele Kyststrækningen fra Horns Rev til Calais har i mange Henseender ved et overfladisk Skjøn Lighed med Jyllands Vestkyst fra Horns Rev til Skagen. I alt Fald er der ingen Kyst i Udlandet, der mere ligner Vestkysten, og som derfor bedre egnede sig til Undersøgelse, henseet til den Opgave, det er overdraget Commissionen at løse. Ikke destomindre er der Uovereensstemmelser i Naturforholdene, som bestemt bør holdes for Øie, naar en Sammenligning skal anstilles. Som saadanne maae fremhæves: a. Flod og Ebbe og alle de Virkninger, som herved foranlediges, og for hvilke Horns Rev danner ligesom Grændsen eller Omdreiningspunktet, idet nemlig Nord for samme Høideforskjellen imellem Ebbe og Flod er saagodtsom uden Betydning, hvorimod den strax sønden for Horns Rev er stærkt fremtrædende og stedse til- tager i Størrelse jo fjernere Stedet er fra nævnte Rev. b. Den Række af Smaaøer, som lige fra Fanø til Texelen findes udenfor Fastlands- kysterne og som ere Rester af undergaaet Land. Da disse Øer modtage det første Stød af Havbølgerne, ere de udsatte for at tilintetgjøres, men beskytte til Gjengjæld de indenfor liggende Kyster. Istedet- for denne Ørække findes paa Jyllands Vestkyst de mærkelige Tanger foran Ring- kjøbing og Stadil Fjord, Nissum Fjord, Ferring Sø, Nissum Bredning og Flade Sø,, samt de lave, men bredere Landstrøg imellem Rær og Hoxer, Hanveile og Vigsø- bugten samt Vildmosen. Den Tanke ligger nær, at ligesom de tydske og hollandske Øer sandsynlig- viis ere opstaaede ved Gjennembrud af Tanger, saaledes vil man kunne vente, at de danske Tanger ved Havets Indgreb efterhaanden sønderdeles i en Række Øer, naar de ikke itide beskyttes. c. De store Floder, som fra de europæiske Høilande udmunde paa denne Kyst og her frembringe stærke Udskylninger og Deltadannelser. d. Medens saavel ovennævnte Floder som de Vandbevægelser, der bevirkes ved det daglige Tidevand, frembringe langt stærkere Strømninger, end der kjendes langs Jyllands Vestkyst, er Bølgeslagets Styrke til Gjengjæld betydeligere paa denne end paa de tydske og hollandske Kyster. e. At denne Forskjel i Naturforholdene har Indflydelse paa Characteren af Kysterne,, og at ogsaa Kystsikkringsarbeidernes Construction maa lempes derefter, er en Selvfølge. Paa hele Kyststrækningen Syd for Horns Rev til Calais vil saaledes strax bemærkes, at der egentlig ikke er nogen mod Havet bestemt afgrændset Forstrand,, saaledes som Nord for Horns Rev, men at den fortsætter sig med jevnt Fald ud imod Landgrunden og ligesom udgjør en Deel af samme. Denne Omstændighed for- klares let derved, at medens den inderste Brænding langs den jydske Kystlinie saagodtsom altid virker paa samme Sted af Havstokken og derved danner en brat Afskraaning som Grændseskjel mellem Forstranden og Landgrunden, bevirker den Forskjel i Ebbe og Flodhøiden, som daglig findes paa Udlandets Kyster, at Bræn-