Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst
År: 1883
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 100
UDK: 627.5L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Den ovennævnte Stormflod, der indtraf i 1868, gjennembrød end-
videre Tangen mellem Ferring Sø og Vesterhavet paa et Sted, der var be-
liggende ca. 1,000 Alen nordligere end det i 1839 dannede „Ferring Minde“.
Dette Gjennembrud, der blandt Andet ødelagde Ferskvandsfiskeriet i Ferring
Sø og anrettede betydelig Ødelæggelse paa de til Søen stødende lavere
Jorder og Enge, lukkede sig imidlertid i den paafølgende Sommer. Et nyt
Gjennembrud, der indtraf den 22de October 1874 paa et Sted, der var be-
liggende omtrent midt imellem „Ferring Minde“ og det Punkt, livor Gjennem-
brudet havde været i 1868, blev ligeledes lukket i det følgende Aar.
Ødelæggelserne paa Limfjordstangen hidrøre imidlertid ikke blot ffa
de foran omhandlede Oversvømmelser og Gjennembrud, men tillige og i ikke
mindre Grad fra den Bortskjæring, som Havets Angreb paa Kysten har
foranlediget. Det maa formeentlig antages, at Havet i umindelig Tid har
bortskaaret større eller mindre Dele af Kysten. Afbrydningen foranledige»
ved den langs Kysten løbende Strøm. Denne kan ikke antages at virke med
lige Styrke paa ethvert Sted af Kysten, idet Afbrydningens Omfang ikke er
lige stort paa de forskjellige Punkter af denne. Paa Limfjordstangen er
Bortskjæringen i de sidste Decennier tiltaget betydeligt som Følge af den
udvidede Forbindelse mellem Havet og Fjorden, der medfører en stærkere
Strømgang i Nærheden af samme. Afbrydningen finder navnlig Sted med
sydlige Vinde og sønden Strøm, hvorimod nordlige Vinde og nordlig Strøm i
Reglen have den modsatte Virkning, idet der under disse ofte skeer en be-
tydelig Sandafleiring paa Kysten.
Det er ikke blot de lavere Partier af Kysten, men ogsaa de høiere
beliggende Strækninger af denne, der have lidt ved Bortskjæringen. Saavel
under Silkjær Bakker og det Syd for disse beliggende saakaldte Agger-Bjerg-
som under Bovbjerg har Havet i Tidernes Løb skaaret sig ind, saa at store
Dele af samme efterhaanden ere blevne underminerede og ere styrtede i
Havet. Hvor store Strækninger af Kysten der paa denne Maade ere gaaede
til Grunde, kan ikke opgives, da det ikke vides, hvorlænge Bortskjæringen
har vedvaret. Ved en Sammenligning mellem Kystlinien efter Videnskabernes
Selskabs Kort af 1790—91 og Kystlinien efter de i 1874 og følgende Aar