Betænkning afgiven af den af Indenrigsministeriet under 23de Februar 1874 nedsatte Commission Til Undersøgelse af forskjellige Forhold paa Jyllands Vestkyst
År: 1883
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 100
UDK: 627.5L
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
omtrent en Arbeidssaison for atter at tilveiebringe den forlangte Dybde, saa
er denne i Virkeligheden uholdbar. Denne Grændse vil snart blive naaet
paa Thyborøn-Barren.
Der kunde til Fordeel for Forslaget endnu anføres, at naar Vester-
havskysten først er sikkret mod Afbrydning, vil Omfanget af de Sandmasser,
som Strømmen fører ind gjennem Canalen, blive mindre. Men det er meget
tvivlsomt, om Formindskelsen vil gaae saa vidt, at de ovenfor paapegede
Vanskeligheder ville aftage i nogen væsentlig Grad. I hvert Fald vil det
være forsigtigst at afvente, hvorledes Forholdet vil stille sig, inden Forbe-
dringen tages til Indtægt.
Fleertallet udtaler, at ved de til Farvandets Forbedring foreslaaede
Foranstaltninger vil man tillige afvende den Fare for Tangen, som vilde
opstaae, saafremt det nuværende Seilløb, som i de senere Aar har fjernet sig
fra Tangen, atter skulde nærme sig denne. Der er imidlertid ingen Grund
til at befrygte en saadan Fare. Den Forandring, der vil finde Sted som
Følge deraf, at Strømmen gjennem det nuværende Seilløb er besværet ved
Sandafleiring, og som allerede er begyndt, er, at Vandet udskjærer nye
Render over Barren i østlig Retning, thi det vælger den korteste Vei. Kun
den østlige Spids af den sydlige Landtunge kan muligen blive angreben af
Strømmen, men skulde dette skee, hvad der iøvrigt for Tiden ikke er nogen
Udsigt til, vilde et mindre Værk, anbragt paa Spidsen, være tilstrækkeligt til
at afværge Angrebet. Den projecterede Lededæmning behøves ikke dertil.
Denne vilde endog for saa vidt være til Skade, som den vilde forsinke den
for Tangens Forstærkning ønskelige Tilsanding af det nuværende Seilløb.
Af de tvende Løb, som ere i Begreb med at danne sig over Barren
i østlig Retning, vil Nr. 3 være det for Skibsfarten fordeelagtigste. Man kan
forsøge at fremme dets videre Udskjæring ved en Opkradsning af Grunden.
Det er ingenlunde sikkert, at Forsøget vil lykkes, men Betingelserne synes
at være temmelig gunstige. At gaae ud over et saadant Forsøg paa Frem-
hjælp af den begyndte Forandring, dertil er under de stedfindende Om-
stændigheder ingen Anledning, og Forsøget hører ikke ind under Kyst-
sikkringsarbeiderne.
Ved den af Fleertallet foreslaaede Indsnævring af Canalen tilsigtes
en Forebyggelse eller dog væsentlig Formindskelse af den Skade, Storm-
floderne anrette paa Limfjordens Omgivelser. Om denne Skades Beskaffenhed