Ligevægtslære Og Styrkelære 1909

49 Efteråt Polstraalerne ere tegnede, dannes Stangpoly- gonen paa sædvanlig Maade ved Linier parallele med Polstraalerne, nemlig ~ 77777 -jé ~p og III IV =f=3p. Tilsidst tegnes 7FP, den saakaldte Slut- linie, og parallel med den 4p. Reaktionerne 7?2 og Rx ville da faa henholdsvis Værdierne 34 og 4Ö- Forskydningen i de forskellige Tværsnit (se Fig. 41 c) er grafisk angiven ved Ordinaterne i Arealet ab cdefgik. De have følgende Værdier: i Arealet abcm er Fx = ab = 40 — Rx — tnden - F^ = md =."41 = Rx Px ~ go - Fz = nf =~2 = Rx Pi -j- F2 - — ohik - F4= ki = 43 = Rx -|- Pi + A 4" PA- Bøjningsmomenterne findes angivne paa Fig. 41 a som Længden af de Linier, parallele med de ydre Kræfter, der afskæres indenfor Omkredsen af Stangpolygonen IIIIIIIV V, for Polafstanden a som Enhed eller Basis. Det af Stangpolygonen begrænsede Areal kaldes derfor ogsaa Momentfladen. For at faa Størrelsen af Bøj- ningsmomenterne for de forskellige Tværsnit, maa man altsaa i dette Eksempel multiplicere Ordinaterne i Moment- fladen med Polafstanden a. Er Polafstanden afsat efter Kiaftmaalestokken, maa Ordinaterne i Momentfladen maales paa Længdemaalestokken eller omvendt. Betragter man f. Eks. Tværsnittet i Gf vil Bøjnings- momentet med Hensyn til dettes Tyngdepunkt, naar Om- drejningsretningen med Uhret regnes for positiv, blive = If - AG — Px , CG. Da /\ V s r paa Fig. 41a er ligedannet med /\ Op 4 paa Fig. 41 ville Højderne i disse Trekanter være proportionale med Grundlinierne, eller sr Ö4 ~ hvoraf AG . 04 ~ a . sr. A (j a 4