Ligevægtslære Og Styrkelære 1909

50 Fremdeles er £\I q r C\j P\01 p, altsaa , hvoraf CG .01 — a . qr. CG a Herved faar man Mb = Rt . AG — P{ . CG=a . sr — a . qr=a(sr—qr) = a.sq o: Bøjningsmomentet for et Tværsnit i Bjælken er Produktet af Polafstanden og det Stykke, som indenfor Momentfladen (Stangpolygonen) afskæ- res paa en Linie, der gennem vedkommende Tvær- snit tegnes parallel med Kraftretningen. I Stedet for ved Bestemmelsen af Bøjningsmomenterne at maale Polafstanden og Ordinaterne i Momentfladen paa henholdsvis Kraftmaalestokken og Lsengdemaalestokkea eller omvendt, kan man, om man vil, konstruere en særlig Momentmaalestok, paa hvilken Bøjningsmomenterne kunne maales direkte. Enheden for denne Maalestok vil da blive Enheden for Lsengdemaalestokken eller for Kraft- maalestokken divideret med Antallet af Enheder i Polaf- standen, alt eftersom denne sidste maales paa Kraftmaale- stokken eller Længdemaalestokken. Benævnelsen for Momentmaalestokkens Enheder bliver Produktet af Benæv- nelserne for de to andre Maalestokkes Enheder. Ved den paa Fig. 41 viste grafiske Metode til Be- stemmelse af Bøjningsmomenterne blev det angivet, at Polen p kunde vælges vilkaarlig, naar den blot laa i en simpel Afstand fra den lodrette Linie 03- Af p's Belig- genhed vil imidlertid Stangpolygonens Form afhænge^ idet dens enkelte Sider ere parallele hver med en Pol- straale. Slutlinien TcT, der er parallel med bliver saaledes paa Figuren skraatliggende. Det kan imidlertid i nogle Tilfælde være fordelagtigt, at denne Slutlinie bliver vandret, og dette vilde let kunne opnaas paa Fig. 41, naar