Ligevægtslære Og Styrkelære
Til brug ved undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skoler for Bygningshaandværkere, Maskinkonstruktører og Elektroteknikere

51 man flyttede Polen p parallelt med Ö3, indtil den kom til at ligge i den paa Ö3 vinkelrette Linie gennem 4. Polstraalen 4p vilde da blive vandret, og følgelig Slut- linien i den til den nye Pol svarende Stangpolygon lige- ledes vandret. Ved Bestemmelsen af Bjælkens eller Akslens Tværsnits- dimensioner vil det navnlig være Bøjningsmomenterne, som faa Betydning, og det er derfor en stor Fordel ved den grafiske Metode, at Tegningen paa en anskuelig Maade angiver, hvorledes Bøjningsmomenterne variere i Størrelse. Det fremgaar derved straks af Tegningen, hvilket Bøjnings- moment der er størst, og dette maa lægges til Grund for Bestemmelsen af Bjælkens eller Akslens Dimensioner, naar den skal være prismatisk. Af saavel Fig. 41 som Fig. 45 fremgaar det, at Bøj- ningsmomentet er størst med Hensyn til det Tværsnit, hvor Forskydningen skifter Fortegn. I de i de nævnte Figurer behandlede Tilfælde er Bjælken understøttet i dens to Endepunkter, men Regelen vil ogsaa ses at gælde for en Bjælke, der har den ene Ende fri, og er indspændt i den anden Ende, naar man blot betragter Indspændingen som fremkommen ved en Understøtning i to Punkter. Naar man ønsker ad Beregningens Vej at finde det største Bøjningsmoment, og man ikke forud grafisk har bestemt Beliggenheden af det Tværsnit, med Hensyn til hvilket Bøjningsmomentet er størst, behøver man altsaa blot at opsøge det Tværsnit, hvor Forskydningen skifter Fortegn, og derefter bestemme Bøjningsmomentet med Hensyn dertil. Naar en Aksel "eller Bjælke paavirkes af nogle Kræfter lodret nedad og af andre lodret opad, kan det ske, at Forskydningen skifter Fortegn i flere Tværsnit. I saa F ald maa man beregne Bøjningsmomenterne med Hensyn til alle disse Tværsnit, for at komme til Klarhed 4*