Lommebog for Mekanikere
En Praktisk Haandbog

Forfatter: Peder Lobben

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Sjette Udgave

Sider: 968

Indeholdende principer, formler, tabeller, regler og data til brug for mekanikere, tegnere, maskinkonstruktører og andre mekaniske arbeidere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1090 Forrige Næste
Elektrisk Lys. 929 Virkningsgraden, Strømstyrken og Spændingen kan be- regnes efter følgende Formler: v = 736 X H F __ 738 X H 736 x H °XE - cxy W C = Strømstyrken i Ampere. E — Spændingen i Volt. y = Motorens Virkningsgrad skrevet som Decimalbrøk. For smaa shunt-viklede Motorer, mindre end 5 Heste- kræfter, er maaske y ikke mere end 0,75 til 0,8. For Motorer paa 5 til 10 Hestekræfter fra 0,8 til 0,85, og paa 10 til 20 Hestekræfter fra 0,85 til 0,88. For større Motorer kan man paaregne omtrent 0,9 eller muligens lidt bedre; men vistnok ikke over 0,92. Exempel. Hvor stor Hestekraft udvikler en shunt-viklet Motor, som arbeider med 220 Volt og benytter 25 Ampere Strømstyrke, naar man forudsætter y til 0,8. __ 25 X 220 X 0,8 4400 U — Wöß — 5,98, sig 6 Hestekræfter. Hestekraften af serieviklede Motorer beregnes paa samme Maade som ovenfor forklaret for shunt- viklede Motorer. Shunt-viklede Dynamoer med Hjælpepoler.*) For at modvirke Gnistring ved Børsterne baade paa Motorer og Generatorer har man i de senere Aar forsynet Dynamoerne med saakaldte Hjælpepoler; det er mindre Pol- stykker, som er anbragte midt imellem Hovedpolene. Disse Hjælpepoler er viklede i Serie med Ankeret, og det maa altid paasees, at de har saadan Polaritet, at naar Dynamoen be- nyttes som Motor, da skal der i Rotationens Retning efter en Hovedpol altid følge en Hjælpepol af samme Polaritet som Hovedpolen. Naar Forbindelserne engang er rigtig ud- forte, saa vil Polariteten i Hjælpepolen stadig være rigtig, uanseet om man under Motorens Drift reverserer denne, saa flen gaar yexelvis i begge Retninger; thi det er selvindlysende, at samtidig som man reverserer Motorens Dreieretning ved at reversere Strømmen i Ankerviklingen, saa reverserer man ogsaa Strømmens Retning i Hjælpepolens Vikling og derved i’everseres Hjælpepolens Polaritet. I en Generator skal der altid i Rotationens Retning efter en Hovedpol følge en Hjælpepol, som har Polaritet, der er ') Hjælpepoler kaldes ogsaa Vendepoler eller Kommuteringspoter. Lobben: Lommebog før Mekanikere. 59