Lommebog for Mekanikere
En Praktisk Haandbog

176 Algebra. I foranstaaende Exempel paa en nedadgaaende Række er A = 20, L — 8 D = 2, N = 7, S = 98. Formler: Exempler: A = Lf(N-l)xD A = 8 + (7 — 1) X 2 = 20 L = A — (N — 1) X D L = 20 — (7 — 1) X 2 = 8_ A-L D-2°-8-2 D” N —1 V 7-1 N = -~+l (A + L)XN b 2 s=(20+_8)X7 = e8 Exempel: Hvormange Slag slaar Klokken (i 12 Timer) fra ét til tolv inklusive? I denne opadstigende Række er den konstante Forskjel 1 og Antallet af Led er 12. Derfor faaes: (l + 12)Xlj = 78Sla8. 2 Geometriske Progressioner. En geometrisk Progression er en Række af Tal, der enten forøges eller formindskes i et konstant Forhold. F. Ex.: 3, 6, 12, 24, 48 er en opadstigende Række, i hvilket det første Led er 3, det sidste Led 48 og den konstante Multiplikator mellem hvert Led er 2, eller: 48, 24, 12, 6. 3 er en nedadgaaende Række, hvor det første Led er 48. sidste Led 3 og den konstante Divisior mellem hvert Led er 2. Følgende Enkeltheder lægges til Grund for geometriske Rækkers Beregning: Første Led — A. Sidste Led = L. Den konstante Multiplikator eller Divisor = R. Le<Idenes Antal — n. Summen af alle Led — S. Naar tre af disse Enkeltheder er givne, kan hvilken- eomhelst af de andre to udregnes efter omstaaende Formler.