______________________________________
Mekanik.
_______
347
reise og Retning. Det vil lægges Mærke til, at Pilespidsen,
der betegner Kraftens Retning, altid er modsat i Resul-
tanten R sammenlignet med Retningen i de øvrige Linier.
Dersom Polygonen havde været fuldstændig uden Linien R,
da havde Kræfterne a, b, c og cl ballanceret hinanden og
Legemet havde været i Ligevægt. Det følger heraf, at
dersom de forskjellige Kræfter kan repræsenteres ved en
sluttet Polygon, da er Legemet i Ligevægt, men dersom
de repræsenteres ved en aaben Polygon, da vil Legemet
bevæge sig i den Retning, som angives ved Retningen af
den Linie, der slutter Polygonen.
Moment.
Naar en Kraft virker saaledes paa en Arm, at Angrebs-
punktet søger at svinge omkring Armens Befæstningspunkt
eller Understøttelsespunkt, da kaldes Produåtet af Armens
Længde og Kraftens Størrelse Kraftens Moment.
F. Ex.: Armens Længde er 2
Meter og Kraften er 75 Kilogram fig. 91.
(se Fig. 91), da er Momentet l____ 2 m.____>|
2 X 75 — 150 Kilogram Meter. --------------___________
Man pleier at kalde Produk- ' yp ——--^,.3--
tet af Kraften og dens Afstand | j
fra Understøttelsespunktet Kraft- ‘ t-
momentet eller Angrebsmo- [ |
mentet, medens man kalder 75
Produktet af Modstanden og dens
Afstand fra Understøttelsespunktet for Modstands-
momentet.
F. Ex.: I Figurerne 92, 93 og 94 er c Understøt-
FIG. 92. FIG. 93. FIG. 04.
telsespunktet. Pilen ved F angiver Kraftens Retning og
Modstanden repræsenteres ved Vægten w. Saaledes ei
w X a — Modstandsmomentet og F X & Kraftmomentet.
Dersom Modstandsmomentet er større end Kraftmomen-
tet, da frembringes ingen Bevægelse, men blot en Spæn-
ding eller Paakjending i Vægtstængernes forskjellige Dele.
Dersom Kraftmomentet og Modstandsmomentet er lige
store, da holder Kraften og Modstanden hinanden i Lige-
vægt. Dersom Kraftmomentet er større end Modstanda-
moinentet, da opstaar Bevægelse.