■
i ret
348 Mekanik.
Afstanden maales alHd fra Understøttelsespunktet
Vinkel til Kraftens Retning.
F Ex • I Fig. 92 er Afstandene a og b hg Armenes
Lænede, men i Fig. 93 er Afstandene ct og b kortere end de
virkelige Vægtstangsarme, medens i Fig. 94 Afstanden a er
kortere end Armen og Afstanden b af samme Længde som
Armen.
Det har saaledes ingen Indflydelse paa Momenternes
Værdi enten Armene er rette eller krogede, blot at Aftan-
den altid maales i ret Vinkel til Kraftens og Modstandens
Retning.
Det er heller ikke nødvendigt, at Kraften og Mod-
standen skal være anbragt paa hver sin Side af Under-
støttelsespunktet; de kan ligesaavel være paa samme Side
af Understøttelsespunktet, men maa da virke i modsat Bet-
ning af hinanden, og Armens Længde baade for Kraften
og Modstanden bliver at beregne fra det fælles Under-
støttelsespunkt. .
Naar et Legeme er i Hvile og man multiplicerer den
horisontale Afstand fra den Kant, over hvilken Legemet
kunde vælte til den vertikale Linie, der passerer gjennem
Legemets Tyngdepunkt, med Legemets Vægt, da kaldes
Produktet Legemets statiske Moment. F. Ex.: En Sten
FIG. 95.
i
seet fra en Side liar Form af et Triangel,
men de andre to Sider er parallele.
Stenens Tyngdepunkt (se Fig. 95) ligger
derfor i samme horisontale Linie som
Trianglets Tyngdepunkt ved c og Stenens
statiske Moment med Hensyn til Væltning
over Kanten cl bliver Stenens Vægt multi-
pliceret med Afstanden P; men. det statiske
Moment med Hensyn til Væltning over Kan-
ten e bliver Stenens Vægt multipliceret med
Afstanden B. Det sidste er meget mindre
end det første; det vil altsaa sige, at det er
meget lettere at vælte Stenen over Kanten
e end over Kanten cl.
—p_._
e
<—B>
Sprængværk.
En Konstruktion som Fig. 96 kaldes et Sprængværk.
Naar Bjælken er belastet i et Punkt ret over hvor Stræberne
støder sammen, saa vil, dersom Bjælkens Stivhed sættes ud
af Betragtning, hele Trykket af Belastningen W gjennena
Stræberne forplantes til Fundamentet ved A og B-
P't!