Det hydrostatiske Tryk i Røret.
731
„ P X D X m ,
Pi —------------- (Formel Nr. 2)
P! = Belastningen i Kilogram, som virker til at sprænge
Røret, og som Jernbaandene maa modstaa.
P = Vandets Tryk indeni Røret i Kilogram pr. Centi-
meter, beregnet efter Formel Nr. 1.
D — Rørets indvendige Diameter i Centimeter.
ni = Korlængden i Centimeter fra det ene Jernbaaud til det
andet.
Anmærkning. Tallet 2 forekommer som Divisor i
Formelen, fordi Jernbaandet virker med to Parter (en paa
hver Side) til at modstaa Rørets Sprængning efter dets Dia-
meter (dette er nøiagtig samme Virkning som Jernpladernes
Modstand imod Dampens Tryk paa den runde indvendige
Overflade af en Dampkjedel, se Side 565 og følgende).
Paakjendingen pr. H Centimeter i Jernbaandet paa Grund
af det hydrostatiske Tryk bliver:
1 2 ~ 0,7854 X d2 (Formel Nr- 3)
l’a = Paakjendingen i Kilogram pr. 0 Centimeter i Jern-
baandene.
l’f ~ den totale Paakjending paa hvert Jernbaand som be-
regnet efter Formel Nr. 2.
d — Jernbaandets Diameter maalt i Bunden af Gjængerne.*)
Exempel: Et Bør af Træ ligger i skraa Retning, dets
Længde er 36 Meter, dets indvendige Diameter er 1200 Milli-
meter, Faldhøiden er 8 Meter. Jernbaandene bestaar af ’/< “
Rundjern, gjænget paa begge Ender, forsynet med Medtryk-
kere, Skiver og Baandsko af Støbejern og Form som den,
der er vist ved Fig. 280. Afstanden mellem hvert Jernbaand
er 25 Centimeter.
Hvor stort er det hydrostatiske Tryk i Kilogram nr.
Centimeter?
Hvor stor er den strækkende Paakjending i Kilogram
paa hvert Jernbaand?
Hvor stor er Paakjendingen i Kilogram pr. Centimeter
i hvert Jernbaand?
) Hvis den gjængede Del af Jernbaandet ikke er saa stor i Diameter,
at Diameteren i Bunden af Gjængerne er af samme Dimension som den
øvrige Diameter af Rundjernet, da vil Jernbaandet afslides i Bunden
af Gjængerne, dersom det overbelastes. Det vilde være Besparelse i
Materiale at stuke op Runcljernets begge Endei-, inden det gjængeclee;
men det er muligt, at Arbejdsomkostningerne ved dette vilde beløbe
sig til mere end Værdien af det Muterj^le, som kunde spares,