Lommebog for Mekanikere
En Praktisk Haandbog

Forfatter: Peder Lobben

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Sjette Udgave

Sider: 968

Indeholdende principer, formler, tabeller, regler og data til brug for mekanikere, tegnere, maskinkonstruktører og andre mekaniske arbeidere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1090 Forrige Næste
732 _________________ Det hydrostatiske Tryk i Røret. Det forudsættes under disse Beregninger, at Vandet er afstængt ved ixorets nedre Ende, saaledes at hele Faldhøiden er Trykhøide.*) Det hydrostatiske Tryk bliver: „ h 8 i — 1 < = in — 0,8 Kilogram pr. Centimeter. Den totale strækkende Paakjending paa Jernbaandene bliver: Pi ■ D ■ m 0,8 X 120 X 25 = 1200 Kilogram. 2 Rundjernets Diameter er a/t", men dette bliver ikke mere end omtrent 5/s" eller 15 Millimeter =1,5 Centimeter i Bun- den af Gjængerne, som er Jernbaandets svageste Sted. Paa- kjendingen i Kilogram pr. Centimeter af Jernbaandets Tværsnit bliver: P _____pi __ 1200 1200 2 0,7854 X — 0,7854 X 1> X 1?5~1?767 “ 6'9,2, Slg 680 Kilogram pr. Centimeter. Antager man, at Smedejernets Afslidningsstyrke er 3850 Kilogram pr. Centimeter (se Tabel Nr. 35 Side 281), saa finder man, at Sikkerhedsfaktoren er — == 5,7 eller praktisk 680 talt mellem 5 og 6, og dette maa ansees tilfredsstillende, dersom der ikke var andre Belastninger, som samtidig kan forekomme. Disse er behandlet i det efterfølgende Afsnit. Paakjending i Røret paa Grund af Vandets Bevægelsesenerg-i. Paakjendingen i Røret paa Grund af det hydrostatiske Tryk er afhængig af den lodrette Trykhøide, men uafhængig af Rørledningens Længde i skraa Stilling. Denne Paakjending kan, som allerede forklaret, blive meget stor under stor Trykhøide og stor Rørdiameter; men der er en anden Paa- kjending, som kan blive meget storre, og det er den som ved Uheld kan blive foraarsaget af Vandets kinetiske Energi (levende Kraft), naar det strømmer i Røret og pludselig bliver afstængt ved Rørets nedre Ende, eller dersom Udløbsaabnin- *) Naar Vandet strømmer i Røret, vil Trykhøiden blive mindre end Faldhøiden, som da deler sig op i Hastighedshøide og Tryktøide. Det hydrostatiske Tryk ved Rørets nedre Ende er i Forhold til Trykhøiden, men Vandets Hastighed i Røret er i Forhold til Kvadratroden af Hastighedshøiden. Vandets Momentum i Køret er i Forhold til dets Ha- stighed og hele Vandmassens Vægt. Dersom Vandet strømmer ud af Røret gjennem et Mundstykke, da bliver den Del af Faldhøiden. som er Tryk- høide for Rørets Vedkommende, Hastighedshøide for Vandets Hastighed igjennem Mundstykket. ________________________