734
Paakjending i Røret.
Dette Tryk forplanter sig til alle Steder i Røret og virker
paa hver Kvadratcentimeter som en Belastning i radial Retning
for at trykke Plankerne udad. Paakjendingen, som paa Grund
heraf kommer paa hvert Jernbaand, bliver:
_P X D X m
2
P3 = Belastningen i Kilogram, som kommer paa hvert Jern-
baand paa Grund af Vandets Stødtryk.
p = Trykket i Kilogram pr. Centimeter foraarsaget af
Stødtrykket.
D — Rørets Diameter i Centimeter.
m = Afstanden i Centimeter mellem hvert Jernbaand.
Exempel, Rørets Længde er 36 Meter, dets indvendige
Diameter er 1,2 Meter. Vandets Hastighed er 3 Meter pr.
Sekund, og Vandets Bevægelse stanses i et halvt Sekund.
Afstanden mellem Jernbaandene er 25 Centimeter, og deres
Diameter i Bunden af Gjængerne er 15 Millimeter. (Dette er
det samme Rør som det, der blev beregnet paa Side 731.)
Hvor stor er Vandmassens Vægt i Kilogram?
Hvor stort er Vandmassens Momentum (Bevægelses-
mængde)?
Hvor stort er Stødtrykket i Røret regnet i Kilogram?
Hvor stort er Stødtrykket i Røret i Kilogram pr. Centim.?
Hvor etor er Paakjendingen paa et Jernbaand?
Hvor stor er Paakjendingen i Kilogram pr. Centi-
meter paa et Jernbaand?
120 X 120 X 0,7854 X 36
Vandmassens Vægt =----------- --------------= 4071o Kgr.
Vandmassens Momentum = 3 X 0,102 X 40715 — 12 459.
Momentum 124o9
Stødtrykket ---— —----= ' —
J Tid 0,5
24918 Kilogram.
Arealet af Rørets Tværsnit =120 X 120 X 0,7854 == 11310 □Cm.
Trykket i Røret —
Stød trykket
Tværsnittet
24918 „ „
-----— 2,2 Kgr. pr. nCm.
11310 ’ 1
120 X 25 X 2.2
Paakjendingen i et Jernbaand — --------------— = 3300 Kilo-
gram.
Regner man Jernbaandets Tværsnit i Bunden af Gjæn-
gerne til 1,767 Centimeter, ligedan som i foregaaende
Exempel, da faar man:
3300
Pa — - = 1868 Kilogram pr. Centimeter.
8 1,767 °