818
Korte Anmærkninger om Benzinmotorer.
1,8 Gange Diameteren.*) En Stigning af 1,3 Gange Dia-
meteren svarer til en Stigningsvinkel af omtrent 22J og en
Stigning af 1,8 Ganger Diameteren til omtrent 30 ° Vinkel.
Propellerens Slip.
Dersom man tænker sig, at Propelleren dreiede sig i en
Medtrykker, saa vilde den naturligvis, ligedan som en anden
Skrue, for hver Omdreining bevæge sig forover i axial Ret-
ning saa meget som sin Stigning, hvilket vil sige, at Baaden
vilde bevæge sig forover saa meget som Propellerens Stig-
ning for hver af dens Omdreininger; men i Vandet vil Virk-
ningen blive den, at Baaden gaar forover med meget mindre
Hastighed end den, som kan beregnes efter Propellerens
Stigning, og det er Forskjellen mellem Baadens virkelige
Fremdrift i en Tidsenhed og den beregnede Fremdrift i Hen-
hold til Propellerens Stigning og Omdreiningsantal, som
kaldes Propellerens Slip, og denne regnes altid procentvis
af Propellerens Hastighed. Deu kan for store, meget sagte-
gaaende Dampskibe være mindre end 8 °/o, men for alminde
Hge Passagerdampskibe 15 til 20 %. For smaa Motorbaader
er den maaske optil 30 °/o.
Baadens Hastighed.
Baadens Hastighed i Knob pr. Time kan regnes efter
følgende Formel:
S X N X yX 60
V “1850
V --- Baadens Hastighed i Knob eller Kvartmil pr. Time
(1 Knob — 1850 Meter).
N = Antallet af Propellerens Omdreininger pr. Minut.
v — Propellerens Slip skrevet som en Koefficient, som er
1 minus Procenterne i Decimalbrøk.
S = Propellerens Stigning i Meter.
Exempel. Propellerens Stigning er 1,25 Meter, og den
gjør 350 Omdreininger pr. Minut, dens Slip or 35 %. Hsoi
stor er Baadens Hastighed?
Naar man omskriver 35 °/o til 1 minus Procenten i Deci-
malbrøk, faaes 1 — 0,35 = 0,65.
») Skruepropellernes Stigning gjøres mindre for store Baader, som h«
sagtegaaende Motorer, end for smaa Baader med hurtiggaaen
Motorer. En Stigning af 1.4 Gange Diameteren ansees at vfl
godt Forhold for almindelige Dampskibe.