Lommebog for Mekanikere
En Praktisk Haandbog

Forfatter: Peder Lobben

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Sjette Udgave

Sider: 968

Indeholdende principer, formler, tabeller, regler og data til brug for mekanikere, tegnere, maskinkonstruktører og andre mekaniske arbeidere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1090 Forrige Næste
Korte Anmærkninger om Benzinmotorer. 819 1,25 X 350 X 0,65 X 60 1850 V = = 9,22 eller omtrent 9 Knob pr. Time. Hestekraften, som medgaar til at drive en Baad, for- øges som Baadens Fart i Bdie Potens. For Exempel dersom man har en Baad, som gaar 6 Knob i Timen, og man vil for- øge dens Fart til 8 Knob, saa vil Kraftforbruget forøges som 83 512 —3 = - g = 2-|?. Dette vil altsaa sige, at Kraftforbruget er forøget som fra 1 til 2£2, medens Hastigheden blot er for- øget som fra 1 til 1|, eller med andre Ord, Hastigheden er forøget 33^ %; men Kraftforbruget er forøget 237/, %. Dette er under den Forudsætning, at baade Motor og Propeller i begge Tilfælder arbeider under lige gode Forhold. Det er ofte mulig at forbedre Baadens Fart ved at for- andre enten Propellerens Stigning, eller dens Diameter, eller ogsaa begge Dele. Dersom Propellerens Diameter er for stor, saa Motoren ikke gaar med sin bedste Hastighed, saa kan man som Regel faa bedre Fart med mindre Propeller, eller maaske med en Propeller som har mindre Stigning. Er Propelleren saa liden, at Motoren gaar hurtigere end sin bedste Hastighed, kan man opnaa bedre Fart ved at anvende større Propeller eller inu- ligens en Propeller af større Stigning. Dette er noget som let kan erfares, dersom man har en Baad med reverserbar Propeller; thi man Huder da ofte, at Baadcn ikke gjør sin største Fart, naar man giver Propelleren den størst mulige Stigning; thi dersom Motoren under den store Stigning ikke formaar at gaa med sin fulde Hastighed, saa tabes i Arbeids- ydelse, og man vil ikke laa den største Hastighed paa Baaden. Høire- og venstreliændte Propellere. Naar Propellerens Stigning er i samme Retning som Gjæn- gerne paa en høirehændt Skrue, da siges Propelleren at være høirehændt. Dersom Stigningen er modsat (altsaa i samme Retning som en venstrehændt Skrue), da siges Propelleren at være venstrehændt. Den letteste Maade at bestemme, om Propelleren er høirehændt eller venstrehændt, er at man tænker sig Propelleren at ligge paa Gulvet og at man dreier den med Solen. Hvis den da har Bladenes Vridning i saa- dan Retning, at det ved denne Bevægelse kan tænkes, at Propelleren vilde fjerne sig fra Tilskueren (altsaa gaa nedover), da er Propelleren høirehændt; men dersom den samme Bevægelse kunde, i Henhold til Bladenes Vridning,