Dieselmotoren.
Dieselmotoren har sit Navn efter dens Opfinder Ingeniør
Rudolf Diesel*). Denne Motor adskiller sig særlig fra
andre Motorer derved, at Luften ovenover Stemplet sammen-
presses til saa høit Tryk, at der ikke benyttes nogen særskilte
Tænelapparater; thi naär Kraftolieu i forstøvet Form sprøites
ind i Cylinderen og blandes med den sammenpressede Luft,
er denne, paa Grund af sit store Tryk, saa ophedet, at Lad-
ningen øieblikkelig antændes, uden at man behøver hverken
Glødehode eller andre Tændmidler.
I Dieselmotoren sammenpresses vanligvis Luften til om-
trent 35 Atmosfærer, og ved dette høie Tryk stiger Tempera-
turen til 500° eller mere, og derved antændes den forstøvede
Kraftolie i det Øieblik den, ved en Luftstrøm af endog meget
høiere Tryk end Trykket i Kompressionsrummet, sprøites ind
i Cylinderen.
Dieselmotoren er vanligvis bygget som Firetakts-Motor,
men kan ogsaa bygges som Totakts-Motor; men da kompri-
meres ikke Luften i Motorens Krumtapkasse, som ved vanlige
Totakts-Motorer, men ved Hjælp af en særskilt Luftpumpe.
En Særegenhed ved Dieselmotoren er, at Slaget er meget
længere i Forhold til Cylinderens Diameter end hvad det er
paa de vanlige Explosionsmotorer, og ligeledes at Kraftolieu
presses ind i Cylinderen for en yderst kort Tidsperiode lige
ved Slagets Begyndelse og da forbrænder under omtrent kon-
stant Tryk under forøget Volum. Hele Forbrændingsprocessen
er fuldendt, naar Stemplet liar tilbagelagt omtrent en Tien-
dedel af sin Slaglængde, og under de følgende ni Tiendedele
af Slaget drives Stemplet af Gassens Expansion efter samme
Princip som i cn moderne Dampmaskine. Det er denne ud-
mærkede Udnyttelse af Brændselet, som er en af Aarsagerne
*) Rudolf Diesel var født af tyske Forældre i Paris 1858, men bosatte
sig i Berlin 1890, og fik efter flere Aars ihærdigt Arbeide sin første
Motor færdig 1897.