Jernbaner.
811
gram pr. Meter; men lettere Skinner benyttes ogsaa særlig
paa de smalsporede Baner. Lettere Jernbaneskinner veier
blot 20 til 25 Kilogram pr. Meter.
Som vanlig Regel lægges Træsviller tværsover under
Skinnerne; disse Træsviller er vanligvis omtrent 5" tykke,
9" brede og 9' lange, og de lægges med en Afstand af om-
trent 70 Centimeter fra Center til Center. For at fordele
Skinnens Tryk over en større Overflade af Træsvillen lægges
ofte en .Ternplade mellem Skinnen og Træsvillen; men ofte
lægges ogsaa Skinnerne direkte paa Træsvillerne.
Skinnerne skjødes derved, at der lægges et Jern (en Lask),
som er omtrent 60 Centimeter langt, over Skjøden paa hver
Side af Skinnerne, og det hele trækkes sammen med 4 gjen-
neragaaende Bolter af £ " Diameter.
Af Hensyn til Temperaturforandringer maa Skinnerne
ikke støde but op imod hinanden i Skjøden, men der er et
Mellemrum af 6 til 8 Millimeter, og Boltehullerne i Skinnerne
er ovalformige, omtrent 23 Millimeter brede og 30 Millimeter
lange.
Undertiden lægges Skinnernes Skjød ret over en
Tværsvil (Sleeper); den kaldes da en understøttet Skjød
(supported joint). Naar Skinnernes Skjød ligger mellem to
Tværsviller, kaldes det. en «svævende Skjød» (suspended
joint). Det mest almindelige er svævende Skjød, fordi der
da bliver lidt mere Elasticitet i Skinnegangen, og Vognhjulene
støder lidt mindre, idet de passerer Skinnernes Skjød. Det
vanlige er, at de Tværsviller, som ligger paa hver Side af
en Skjød, lægges uoget nærmere til hinanden end de øvrige
Tværsviller. I Kurver lægges den ydre Skinne noget høiere
end den indre, hvilket er af stor Vigtighed; Høideforskjellen
beregnes ikke alene i Henhold til Kurvens Radius, men ogsaa
i Henhold til den største Kjørehastighed som skal benyttes.
Høideforskjellen er større, naar Kurvens Radius er mindre.
Paa en Banestrækning, hvor Kjørehastigheden er stor, gjøres
den større end der, hvor Kjørehastigheden er liden.
Alle Kurver gjøres med saa stor Radius som muligt.
Bergensbanen, der vistnok har de skarpeste Kurver af alle
Baner i Landet, har Kurver med saa liden Radius som 188
Meter; ellers er det sjeldeu at man tillader skarpere Kurver
end 250 Meters Radius.
Stigningerne gjøres altid saa smaa som muligt. Paa
Bergensbanen, som vistnok har stærkere Stigninger end nogen
anden Bane i Landet, er den største Stigning 1 paa 46J;
men det vanlige er, at man ikke tillader større Stigninger
end 1 paa 200.