Lommebog for Mekanikere
En Praktisk Haandbog

Forfatter: Peder Lobben

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Sjette Udgave

Sider: 968

Indeholdende principer, formler, tabeller, regler og data til brug for mekanikere, tegnere, maskinkonstruktører og andre mekaniske arbeidere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1090 Forrige Næste
Jernbaner. 811 gram pr. Meter; men lettere Skinner benyttes ogsaa særlig paa de smalsporede Baner. Lettere Jernbaneskinner veier blot 20 til 25 Kilogram pr. Meter. Som vanlig Regel lægges Træsviller tværsover under Skinnerne; disse Træsviller er vanligvis omtrent 5" tykke, 9" brede og 9' lange, og de lægges med en Afstand af om- trent 70 Centimeter fra Center til Center. For at fordele Skinnens Tryk over en større Overflade af Træsvillen lægges ofte en .Ternplade mellem Skinnen og Træsvillen; men ofte lægges ogsaa Skinnerne direkte paa Træsvillerne. Skinnerne skjødes derved, at der lægges et Jern (en Lask), som er omtrent 60 Centimeter langt, over Skjøden paa hver Side af Skinnerne, og det hele trækkes sammen med 4 gjen- neragaaende Bolter af £ " Diameter. Af Hensyn til Temperaturforandringer maa Skinnerne ikke støde but op imod hinanden i Skjøden, men der er et Mellemrum af 6 til 8 Millimeter, og Boltehullerne i Skinnerne er ovalformige, omtrent 23 Millimeter brede og 30 Millimeter lange. Undertiden lægges Skinnernes Skjød ret over en Tværsvil (Sleeper); den kaldes da en understøttet Skjød (supported joint). Naar Skinnernes Skjød ligger mellem to Tværsviller, kaldes det. en «svævende Skjød» (suspended joint). Det mest almindelige er svævende Skjød, fordi der da bliver lidt mere Elasticitet i Skinnegangen, og Vognhjulene støder lidt mindre, idet de passerer Skinnernes Skjød. Det vanlige er, at de Tværsviller, som ligger paa hver Side af en Skjød, lægges uoget nærmere til hinanden end de øvrige Tværsviller. I Kurver lægges den ydre Skinne noget høiere end den indre, hvilket er af stor Vigtighed; Høideforskjellen beregnes ikke alene i Henhold til Kurvens Radius, men ogsaa i Henhold til den største Kjørehastighed som skal benyttes. Høideforskjellen er større, naar Kurvens Radius er mindre. Paa en Banestrækning, hvor Kjørehastigheden er stor, gjøres den større end der, hvor Kjørehastigheden er liden. Alle Kurver gjøres med saa stor Radius som muligt. Bergensbanen, der vistnok har de skarpeste Kurver af alle Baner i Landet, har Kurver med saa liden Radius som 188 Meter; ellers er det sjeldeu at man tillader skarpere Kurver end 250 Meters Radius. Stigningerne gjøres altid saa smaa som muligt. Paa Bergensbanen, som vistnok har stærkere Stigninger end nogen anden Bane i Landet, er den største Stigning 1 paa 46J; men det vanlige er, at man ikke tillader større Stigninger end 1 paa 200.