Dampturbiner.
Den stillestaaende
Den roterende
Den stillestaaende
Den rotereöde
850
i Turbinen. Da Damptrykket i en saadan lurbine altid ei
større paa Forsiden end paa Bagsiden af hver Skovlering,
kaldes den ogsaa for en Overtrykstu rbine.
Fig. 316 viser skematisk Dampens Virkemaade i en
Reaktions-Dampturbine. En saadan Turbine har mange Skovle-
ringe paa en og samme Rotor. Paa en Parsons Turbine er
der vanligvis omtrent 64 Skovleringe paa Rotoren og 64 stille-
staaende Skovleringe (Ledeskovler) fastsat til Tnrbinhuset,
som ligger udenom Rotoren. For at give Rum tor den ex-
panderende Damp er Skovlerne meget længere ved Udløbet
end ved Indløbet.
Dampens Virkemaade er følgende: Dampen slippes nid
paa hele Turbinens Omkreds (ligedan som Vandet paa en
almindelig Reaktionsturbine). Først gaar den gjennem de
stillestaaende Ledeskovler mærket S3 som vist ved Pilene.
FIG. 316.
Skovlering
Skovlering
Skovlering
Skovlering
Disse Ledeskovler giver Dampen den rigtige Retning; den
træder derpaa ind i den roterende Skovlering mærket r1;
gaar videre over i de stillestaaende Ledeskovler mærket > .>,
som igjen giver Dampen rigtig Retning for at. virke i Skov
lerne r2, og dette fortsættes fra Skovlering til Skovlering,
indtil Dampen har passeret gjennem hele Turbinens Længde.
Naar Dampen forlader de stillestaaende Ledeskovler som
Sj og møder de roterende Skovler som r15 saa virker den ved
sin Impuls og giver Bevægelse til ; men idet den for
lader rx og møder S2, saa virker den ved sin Reaktion og
giver Bevægelse til rt. Pen samme Virkemaade vil Dampen
udfolde, naar den har passeret den stillestaaende Skovlering S.,
og begynder at virke paa r2; og Virkemaaden er den samme
fra den ene Skovlering til den anden gjennem hele Turbinen.
Theoretisk skal, for at faa den største Virkningsgrad,
Skovlernes Periferihastighed i en Reaktionsturbine have samme
Hastighed som Dampens Hastighed; men i Praksis benyttes
dog meget, mindre Periferihastighed.