Dampturbiner.
883
Dampens Hastighed gjennem en Reaktions-Turbine,
Overtryksturbine.*)
Følgende Formler kan benyttes for at beregne Dampens
Hastighed gjennem en Overtryksturbine:
Naar Dampens Bevægelse begynder fra Hvile (altsaa
ingen Hastighed), saaledes som i første Tryktrin i eu Over-
tryksturbine, bliver: , r—
v = 91,5]/U
Dersom Dampen ikke begynder sin Bevægelse fra Hvile,
men fra en given Hastighed = vx, da bliver:
v — Hastigheden i Meter pr. Sekund, som Dampen erholder
i hvert Tryktrin.
U ~ Antal Kalorier Varme, som Dampen afgiver i hvert
Tryktrin.
Mundstykker for Dampturbiner.
Naar Mandstykket er størst ved Udløbet, kaldes det
divergerende; men dersom det er mindst ved Udløbet, kaldes
det et konvergerende Mundstykke. Dersom Dampen i et
Tryktrin expanderes til lavere Tryk end det kritiske Tryk-
forhold, da benyttes divergerende Mundstykker; men dersom
Dampen ikke expanderes i et Tryktrin saa lavt som til det
kritiske Trykforhold, da benyttes konvergerende Mundstykker.
Derfor benyttes divergerende Mundstykker paa De Laval-
Turbinerne, men Ledeskovlerne paa Parson-Turbinerne danner
konvergerende Mundstykker (se Fig. 316 og Fig. 317).
Skovlernes Længde i radial Retning i Dampturbinerne*
Skovlernes Længde i radial Retning i Impulsturbinerne
er aldrig mindre, men i Regelen lidt mere end 2% af Skovle-
krandsens midlere Diameter ved Dampens Indløb i Turbinen.
Naar der er flere Hastighedstrin, saa er Skovlernes Længde
større i det sidste Hastighedstrin end i det første. Ligeledes
er ved en Turbine, som har en Kombination af Tryktrin og
Hastighedstrin, Skovlerne længere i radial Retning fra det
ene Tryktrin til det andet. Exempelvis kan nævnes en stor
Dampturbine efter Curtis System (se Fig. 322), der har
7 Tryktrin, som hver er inddelt i 3 Hastighedstrin; her er
Skovlernes radiale Længde ved første Skovlering i første
*) Se ogsaa Side 855.