Lommebog for Mekanikere
En Praktisk Haandbog

Forfatter: Peder Lobben

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Sjette Udgave

Sider: 968

Indeholdende principer, formler, tabeller, regler og data til brug for mekanikere, tegnere, maskinkonstruktører og andre mekaniske arbeidere.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1090 Forrige Næste
890 Dampturbiner. Dersom nu en liden Turbine, som benytter Damp af 14 Atmosfærers absolut Tryk arbeider uden Kondensator og for Exempel forbruger 30 Kilogram Damp pr. Hestekraft ° 6 8 pr. Time, saa nyttiggjør den blot omtrent -—- = 0,227 = 22,7°/ af den af Dampen afgivne Energi. Istedetfor at nyttiggjøre de beregnede 93 Kalorier Varme pr. Kilogram af Damp, saa nyttiggjør den blot 93 X 0,227 — 21,111 Kalorier pr. Kilogram Damp. Naar man for en saadan Turbine skal regne ud Heste- kraften efter Formelen paa Side 887, bliver Koefficienten Y — 0,227 eller 0,23. Naar 1 Kilogram tør, mættet Damp expanderer adiabatisk fra 10 Atmosfærers absolut Tryk til 0,2 Atmosfæres absolut Tryk beregnet efter Formelen paa Side 877, frigjøres 144.5 Kalorier Varme. Man faar derfor under disse Betingelser theoretisk 1 Hestekraft ved at forbruge: w = — 4,37, sig 4 Kilogram Damp pr. 144,5X427 Hestekraft pr. Time. Dersom en stor Dampturbine, som faar Damp af 10 Atmo- sfærers absolut Tryk og arbeider med omtrent 28 Tommers Vakuum (28 " Vakuum = 0,1 Atmosfæres absolut Tryk), for- bruger 6^ Kilogram Damp pr. Hestekraft pr. Time, saa nyt- 4 37 tiggjør den 4— = 0,672 = 67 % af Dampens afgivne Varme- energi. Naar Hestekraften for en saadan Turbine beregnes efter Formelen paa Side 887, sættes Værdien af Koefficienten Y til 0,672 eller 0,67. Dampturbiner ombord i Skibe. Der er flere forskjellige Systemer anvendt ved Damp turbinernes Anbringelse til Fremdrift af Skibe; men et af de almindeligste er dette som er vist skematisk ved Fig. 323. I Midten har man Høitryksturbinen, som er betegnet med H T og driver en Propelleraxel mærket A. Dampen fra denne ene Høitryksturbiue fordeles mellem de to Lavtryks- turbiner LT, der ogsaa driver hver sin Propelleraxel mærket A og A, saaledes at Skibet under sin regulære Fart drives forover af 3 Propellere. Dampen fra Lavtryksturbinerne gaar til hver sin Kondensator mærket K og K. I den bagerste Del ved B i hver af Lavtryksturbinerne er anbragt en Réverseringsturbine. Disse Reverseringstur- biner, som har sine Skovler i modsat Retning til Skovlerne