Geographiske Billeder fra Heden

81 falde; at den vil falde til Gunst for Aniægene, derom kan der ikke være Tvivl, og den vil heller ikke lade ret mange Maaneder vente paa sig. Vorgodaa fører heller ikke an- det end Hedevand, men kom til Beboerne og fortæl dem, at det er en reen Indbildning, naar de troe, at det Slags Vand kan fremkalde Græs, og de ville svare Dig, at saa maa ogsaa Qvæget, som Du seer ude paa Marken være en Indbildning, saa maa hele Byen, hele Tilværelsen i Vorgoddal være en Indbildning, thi den er først og frem- mest støttet paa Høudbyttet fra Engene langs Aaen. Ere de meget godmodige, saa ville de tillige vise Dig, at en- kelte af Engkrogene ere aldeles lynggroede, blot fordi de ikke ere vandede, medens de tilstødende Engkroge, der bestaae nøiagtigt af den samme Jordbund og ligge under ganske samme Forhold, — staae fulde af duftende Høstakke, — blot fordi et lille Strømhjul har løftet Aa- vandet op paa dem. Dog, herude behøve vi ikke at nære Bekymring for7 at Hedevandet ikke skulde være til Nytte, thi Alle ere som gale efter at faae fat paa det; vi kunne derfor med en god Samvittighed ansee den Ting som givet og be- skjæftige vore Tanker med Noget, der hidtil har stillet sig som mere tvivlsomt, nemlig, om vi kunne faae Natte- qvarleer eller ikke. Men Sognefogden har allerede paa vor urolige Holdning mærket, hvad der er iveien, og hans venlige Tilbud, om at stille 3 Stuer til vor Raadighed,. modtage vi med Glæde. Hvis dette ikke skulde kunne forslaae, saa ere Naboerne hans gode Venner, og, jeg kan troe, vore med. Mørket begynder at melde sig, Kommissionen skilles ad, for at drage hjem, enhver til Sit, og vi drage ind til Niels Ostergaard, hvis Hustru længe har ventet os med det Bedste, Huset formaaede. Ænderne og Kar- toflerne forsvinde med en forbausende Fart, Kødgrøden