Geographiske Billeder fra Heden

82 ligesaa, Kaffen og Piberne komme frem, og vi takke Skjæbnen for at være slupne ind i en saa god Havn. Sognefogden kommer nu ind med sin Pibe for at høre Nyt fra os; men det bliver nok ham, som kommer til at fortælle, thi vi ere ikke oplagte til at tale efter saa lang en Beise, og desuden ere vi ikke komne herud, for at give, men for at samle. Lad os da høre, hvad han har at berette om Forholdene her paa Heden, der in- teressere ham fuldt saameget, som os: I det forrige Aarhundrede var Vorgoddalen et bedre Land end i Begyndelsen af dette, det fremgaaer af endeel gamle Papirer, som Niels Ostergaard har gjennemgaaet, og som udvise, at Qvægbesætningerne vare forholdsviis store, idet f. Ex. den Gaard, som vi ere i, dengang holdt en Snees Kreaturer, medens dens Besætning eflerhaanden aftog, saa at der i 1835 kun holdtes 8. Dette forklarer Sognefogden saaledes, at Aaen efterhaanden har skaaret sig dybere og dybere ned under Engkrogenes Overflade, og at disse derfor istedetfor at holdes fugtige og give Græs, bleve tørre og gave Lyng; det er ogsaa vitterligt, at Aaen nu ligger 6 å 8 Fod under Engene, og at de af disse, som ikke overvandes ved Slrømhjul, ligge i Lyng. Dalens Beboere stode i Begyndelsen af dette Aar- hundrede ifærd med at gaae tilgrunde, da de besluttede sig til ved Kunst at raade Bod paa, hvad Naturen næg- tede dem, nemlig til at vande, og delle bragte hurtigt en Forandring i Tingene. I Vorgodaa anbragtes efterhaan- den 24 Strømhjul af 6 å 7 Alens Høide, hver forsynede med Skovle, som dreves rundt af Strømmen, og med smaa Kasser, som modtoge Aavandet og atter afgave det til Trærender, der førte det ind paa Engene. Resultatet var over Forventning godt, men da hvert Hjul kostede 300 Rd., og da det jevnligt maatte repareres og fornyes, og da endelig Hjulene trods deres store Mængde ikke forsloge til at vande Alt, hvad man ønskede, fik man for en Snees