Geographiske Billeder fra Heden

17 vil endelig finde, at Fortidens store Skove bedst ere be- varede der, fordi Jordbundens Magerhed ikke indbød til Agerbrug. Af Heder langs Vanddragene skulle vi nævne et endnu mægtigt Parti fra Viborg Sø langs Thieledalen til henimod Hobro, Hedebakkerne langs Nørreaa og Gudenaa, Hede- fladerne ved Silkeborgsø, Seishede og Ryhede. Det var en temmelig lang Sideudflugt fra vor Van- dring ved Finderuphøiene, men vi trøste os med, at Ud- strækningen og Beskaffenheden af det mægtige for os lig- gende Rullesteenssandbelte forhaabentlig nu vil staae no- get mere klart for Læserne, end tidligere. Inden vi for- lade Høiene turde det være paa sit rette Sted at opkaste Spørgsmaalet om, hvad der kan og bør gjøres, for at gjenindsætte disse Banker i deres tidligere Værdighed som Skytspatroner for Jyllands østre Halvdeel. I en for- historisk Periode have de maaskee som Havstok beskyttet den imod Vesterhavet; senere have de været skovbegroede og beskyttet den mod Vestenvinden; men nu henligge de øde og uden Nytte. Skulde det være umuligt igjen at omskabe dem til Skov? At Jordbunden er god nok dertil, kan ikke være tvivlsomt, men Egekrattene slæbe sig hen ad Jorden under Vestenvindens Tryk, og varsle om, at denne nu er en farlig Fjende for Trævæxten. Heldigviis behøve vi endnu ikke at forlade vort nuværende Opholds- sted med den smukke Udsigt, for at faae dette Spørgs- maal besvaret; thi P/2 Miil mod Syd øine vi den 1200 Tdr. Land store Stendalgaardsplantage, lige paa Grænd- sen mellem Bullesteenssandbeltet og det Parti af Sand- fladerne , som kaldes Ahlheden, og Plantagens iøjnefal- dende Udstrækning og Høide ere os en Borgen for, at den har været istand til at overvinde Vestenvinden, skjøndt den ligger saa udsat for den, som det vel er muligt. Begjærlighed en efter at see Plantagen i Nærheden voxer imidlertid ved Overbeviisningen om, at den er et praktisk