Geographiske Billeder fra Heden

18 Beviis for, hvilke store Resultater der kunne opnaaes paa Ihillesteens-Sandbeltet, og vi tage derfor derover, dog ikke ad den nærmeste Vei gjennem Ahlheden, thi denne gjemme vi til senere, men om ad Dollerupbankerne, der endnu ere vildere end de Banker, vi have seet fra Fin- deruphøiene, med alpeagtige, steile Skrænter og Dale, saa dybtliggende og skumle, at de fremkalde Svimmel hos Nervesvage; derfra tage vi til Sjørup, hvor vi komme i Læ af Plantagen og følge langs med dennes Østside gjennem Hjemstedet for Blichers Bindstuehistorier, forbi Hvam, hvor en foretagen Hedeopdyrkning i større Stiil tildrager sig vor Opmærksomhed, til Stendalsgaard, hvor Skovrideren lover at vise os omkring. I Midten af forrige Aarhundrede tiltrak Hedespørgs- maalet sig nogle Privates og Regjeringens Opmærksom- hed, og den vakte Interesse fik sit Udtryk i Colonisations- forsøg paa Ahlheden, Graahede, Julianehede og Randbøl- hede, der alle høre til de store Flader, foruden at der anlagdes Plantager ved Steendalsgaard, Palsgaard og Gjø- dinggaard, der ligge paa Grændsen mellem Rullesteens- sandet og Fladerne, samt paa Feldborghede, Graahede og Randbølhede, der alle høre til selve Fladerne. Coloni- sationen og Beplantningen naa Fladerne komme vi se- nere til, for Øieblikket holde vi os til Plantningen paa Rullesleenssandbeltet, og da vi staae ved Steendalsgaards- Plantage, kan denne tages som Exempel. Planteurerne begyndte med at plante, eller rettere saae den almindelige Fyr (pinus sylvestris), fordi den var lykkedes paa de nordtydske Sandsletter, der med Hensyn til Undergrundens Beskaffenhed lignede vore Heder, og tillige fordi den voxede frodigt paa Norges Fjelde, hvis Havklima havde Adskilligt tilfælleds med Jyllands. Plan- terne sloge prægtigt an, voxede frodigt til en Høide af 2 ä 3 Fod, men gik saa pludseligt ud; et nyt Forsøg med samme Træart viste samme Resultat, og mange Aars