Geographiske Billeder fra Heden

19 møisommeligt Arbeide havde været aldeles forgjæves. Lige til den seneste Tid har man paa forskjellige andre Hedeegne gjort samme besynderlige Erfaring med dette Træ, der ellers overalt har viist sig saa nøisomt og haard- ført; men det synes ikke at kunne taale vort lledeklima i en vis Alder. Man gik derfor over til andre Naaletræ- sorter, hovedsagelig Rødgranen, hvoraf vore Plantager nu næsten udelukkende bestaae. Den ældste Granbestand i Stendalsgaard er henved 80 Aar gammel, Stammerne holde over 2 Fod i Gjennemsnit og have en meget betydelig Høide; de yngste Granplantninger staac ogsaa frodigt, rage 20—30 Fod i Veiret, og kun hist og her har et mislyk- ket Forsøg med andre Træsorter, eller en Ahlplet bevir- ket en Aabning i Skoven. Thi Plantagen, der er anlagt paa Grændsen mellem Ilullesteenssandbeltet og Sandfla- derne, omfatter af og til Partier af den sidste Formation, og i det Følgende skulle vi see, at denne er mindre godt skikket til Plantning, fordi den indeholder Ahl. I Pals- gaards-Plantage, 5 Miil Vest for Horsens, kan man trække en let kjendelig Grændse mellem de Dele, der henhøre til Bullesteenssandbeltet, og de, der høre til Fladerne thi paa de første kneise Granerne kjækt i sluttede Mas- ser, paa de sidste er Intet kommet frem. Rødgranen staaer imidlertid intetsteds riglig frodigt i Udkanterne mod Vest og Nord; de yderste Rækker ere udgaaede eller dog tørre paa den Deel af Stammen, der ikke beskyttes af det høie Jorddige og det derpaa voxende Egebuskads. Det er klart, at Rødgranen ikke er et Træ, der kan trodse Vinden, naar det møder enkeltviis eller i smaa Partier, og det har kun i disse Plantager været istand til at seire, ved at optræde i store Masser, og ved at offre de forre- ste Rækker. Dette har Planteurerne nok vidst, men Pub- likum ikke, og der er Intet sørgeligere, end at see de Plantningsforsøg, som mangfoldige Hedeboere have fore- taget med Rødgranen. De have med den villet tilveie- 2’