Geographiske Billeder fra Heden

Forfatter: E. Dalgas

År: 1867

Forlag: det danske Hedenselskab

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 125

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 163 Forrige Næste
60 En lille Tour imod Øst til Høiriis og Omegn turde maaskee ikke være uden Interesse. Vi følge den fortrin- lige Chaussee, passere paany Byens mange Haver og Smaaplantninger og derpaa et næsten overalt vel opdyrket Land, hvor der kun af og til findes en lille Lyngplet, som Ploven har levnet, men som om faa Aar vil være ligesaa sporløst forsvunden, som de store Hedestrækninger, der inden Chausseanlægets Tid (c. 20 Aar tilbage) fandtes her. I Nord, som i Syd, see vi Byer, Gaarde og Huse i iMængde, hvis Jorder overalt ere komne under Ploven, Hegnsplantning er paa ikke saa faa Steder ifærd med al komme igang, og Haver dukke af og til op; men ogsaa Levninger af Fortidens Skovbestand findes her. Imod Syd ligger saaledes et Krat ved Lægdsgaard, omgivet af Gaarde, der som Langelund, Munklund, Hesselbjerg Toftlund, Skovby m. m. noksom angive, al Krattet tidligere har havt en stor Udstrækning og udentvivl indeholdt større Træer, hvilkel et Sagn sladfæster. Efter et Par Timers Kjørsel komme vi da til Høiriis, hvor vi pludselig møde Fladerne liggende 30 å 40 Fod under os, gaaende i Nord og Syd i en Stribe paa næsten */3 Miils Brede, medens vi ligeoverfor os i Øst see Bor- dingøen hæve sig ligesaa pludseligt op af Fladen, og me- dens vi i Sydost ikke kunne see nogen Ende paa denne, medmindre det er klart Veir, thi da ville vi i denne Ret- ning kunne øine Rullesteensbakkcrne ved Vrads og Pals- gaard. Den nærmest ved os liggende Deel af Fladen er imid- lertid ikke sort Hede, den lyser os venligt imøde med Engf’arvens hele oplivende Friskhed; thi Holstebroaaens første Løb flyder gjennem den læt under Høiriis Siden, og Eierne af denne Gaard have ikke ladet delte Vand henligge ubenyttet, men efterhaanden omdannet Fladen til vidludslrakte Enge, uagtet Vandet kommer fra en saa