Geographiske Billeder fra Heden
Forfatter: E. Dalgas
År: 1867
Forlag: det danske Hedenselskab
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 125
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
En lille Tour imod Øst til Høiriis og Omegn turde
maaskee ikke være uden Interesse. Vi følge den fortrin-
lige Chaussee, passere paany Byens mange Haver og
Smaaplantninger og derpaa et næsten overalt vel opdyrket
Land, hvor der kun af og til findes en lille Lyngplet, som
Ploven har levnet, men som om faa Aar vil være ligesaa
sporløst forsvunden, som de store Hedestrækninger, der
inden Chausseanlægets Tid (c. 20 Aar tilbage) fandtes her.
I Nord, som i Syd, see vi Byer, Gaarde og Huse i
iMængde, hvis Jorder overalt ere komne under Ploven,
Hegnsplantning er paa ikke saa faa Steder ifærd med al
komme igang, og Haver dukke af og til op; men ogsaa
Levninger af Fortidens Skovbestand findes her. Imod Syd
ligger saaledes et Krat ved Lægdsgaard, omgivet af Gaarde,
der som Langelund, Munklund, Hesselbjerg Toftlund,
Skovby m. m. noksom angive, al Krattet tidligere har
havt en stor Udstrækning og udentvivl indeholdt større
Træer, hvilkel et Sagn sladfæster.
Efter et Par Timers Kjørsel komme vi da til Høiriis,
hvor vi pludselig møde Fladerne liggende 30 å 40 Fod
under os, gaaende i Nord og Syd i en Stribe paa næsten
*/3 Miils Brede, medens vi ligeoverfor os i Øst see Bor-
dingøen hæve sig ligesaa pludseligt op af Fladen, og me-
dens vi i Sydost ikke kunne see nogen Ende paa denne,
medmindre det er klart Veir, thi da ville vi i denne Ret-
ning kunne øine Rullesteensbakkcrne ved Vrads og Pals-
gaard.
Den nærmest ved os liggende Deel af Fladen er imid-
lertid ikke sort Hede, den lyser os venligt imøde med
Engf’arvens hele oplivende Friskhed; thi Holstebroaaens
første Løb flyder gjennem den læt under Høiriis Siden,
og Eierne af denne Gaard have ikke ladet delte Vand
henligge ubenyttet, men efterhaanden omdannet Fladen
til vidludslrakte Enge, uagtet Vandet kommer fra en saa