Geographiske Billeder fra Heden

61 ussel og mager Hede, som det vel er muligt, nemlig fra den store Brande-Paarup Flade. Det er en ægte doclri- nair Paastand, naar der siges, at Hedevandet ikke kan bruges til Engvanding, fordi det ikke kan indeholde frugt- bare Bestanddele. Hvorfor ikke gaae den naturlige Vei, og først eftersee, om Hedevandet er brugt, og om det har givet Resultat; dette ville vi nu foretrække, og derfor henvise til Høiriisengene, som et af de mange Hundrede Exempler paa, at selv Vandet fra den magreste Hede ikke alene er brugbart, men ogsaa meget velkomment. Eller spørg Eieren af Høiriis, om han vilde undvære det Aa- vand, der flyder forbi hans Dør, og han vilde da vistnok svare, at det tiltrods for, at det ifølge opstillede Theorier skulde være værdiløst, indbringer ham aarligt flere Hun- drede Læs Hø, og at han ikke tvivler om, at Udbyttet ved forøget Arbeide vil kunne voxe. Dog er det ikke hele den foran os liggende Flade, der er grøn; ovre under Bordingøen er den lyngklædt, thi her er Aavandet ikke bragt op, og her ville vi da finde, at Fladen som sæd- vanligt er ahlholdig og at det ufrugtbare gule Sand her, som andetsteds ligger under Ahlen. Eieren af Høiriis har Lyst til at vise os Lindbjergøen, der ligger en Miil i Nord, og da han lægger friske Heste til, og lover os, at vi nok skulle komme tilbage til Her- ning inden Aften, tage vi imod Tilbuddet. I rask Trav gaaer det lienad de opblødte Leerveie, men Kudsken kjen- der hvert Hul, og vi naae da velbeholdne Faurholdtøen, grønklædt, velbebygget og riig paaLeer- og Mergelgrave; men derfra kjøre vi ud paa den aabne Lyngflade, hvis mange Hedekjær vi skulle passere, og da det har regnet i de foregaaende Dage, og da Sognets Veivæsen just ikke kan tjene de andre Sogne til Mynster, idetmicdste ikke forsaavidt angaaer den Vei, vi nu passere — saa er det ikke til at undre over, at Kjørselen giver Anledning til