Om lune Boliger

Forfatter: Knud Borring

År: 1905

Forlag: Chr. Schmidts Bog- og Papirhandel

Sted: Hellerup

Sider: 48

UDK: 699.86 Gl. Sm

DOI: 10.48563/dtu-0000114

Emne: Fr. Bagges Kgl. Hof-bogtrykkeri

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
8 Tabel I. (Hvor intet er bemærket er Angivelsen efter Rietchels Tabel). Nr. 1. Pap. („Hiitte" Avispapir K = 0,034 — Skrive- papir = 0,043)...................Middeltal K == 0,038 2. Luft, stillestaaende — fuldstændig indesluttet . . = 0,040 3. Uld, Bomuld, Træuld og Dun................ == 0,040 - 4. Filt K = 0,032 — Hutte K = 0,050 Middeltal = 0,041 5. Lærred.............................(„Hutte") = 0,043 6. Savspaan eller Savsmuld (af Naaletræ) ....... = 0,045 7. Træaske...................................... = 0,060 8. Trækulsmuld og Korksmuid................... = 0,080 9. Kridtsmuld (fint og lufttørt)................... = 0,090 - 10. Kiselgur. __.........................(,,Hutte“) = 0,092 - 11. Gran (Fyr-Péclet*) — 0,093) paa tværs af Træet = 0,093 - 12. Slaggeuld.............................(Hutte) = 0,101 - 13. Tagpap....................................... = 0,120 - 14. Murstenssmuld (fint knust Affald)............. = 0,150 - 15. Jærnfilspaan.........................(„Hutte") = 0,158 - 16. Kokssmuld................................... = 0,160 - 17. Gran (Fyr-Péclet = 0,170) langs Træets Fibre = 0,170 - 18. Gutapercha og Kautschuk (begge ens). („Hutte") = 0,173 - 19. Egetræ paa tværs af Træets Fibre............ = 0,210 - 20. Kork......................................... = . 0,260 - 21. Sand......................................... = 0,270 - 22. Skifer........................................ = 0,290 - 23. Gibs i fast Masse............................ = 0,50 - 24. Glas................................(„Hutte") = 0,70 - 25. Murværk**)...............(„Hutte" = 0,70) = 0,69 - 26. Mursten. ... K. = 0,80 — („Hutte" = 0,70) = 0,75 - 27. Kridtsten (som den brydes af Kridtlaget)...... = 0,80 - 28. Ler.................(ifølge Dahlander af Lees) — 0,82 - 29. Sandsten.................................... — 1,30 - 30. Kalksten..................................... = 2,10 - 31. Marmor..................................... = 2,80 - 32. Granit....... (ifølge Dahlander af Andrée)***) = 3,00 - 33. Bly............................................__ = 30,00 - 34. Tin.......................................... — 53,00 - 35. Jærn......................................... = 60,00 - 36. Messing..................................... = 90,00 - 37. Zink......................................... = 110,00 - 38. Kobber..................................(260) = 300,00 *) Fransk Ingeniør. **) Er for 1 Kubikmeter, altsaa en Mur med flere Fuger; men for 1 Stens Mur med hveranden Sten gennemgaaende passer K for Mursten bedre.j ***) Ifølge den svenske Ingeniør Andrées Tabel i Dahlanders Bog. Men eftersom Andrée ved sine Undersøgelser af Stoffernes Varmeledningsevne ikke som de andre har udregnet Koefficienten efter Metermaal, men efter svensk Maal og Vægt, afviger hans Talangivelser heri. Andrée har saaledes for Granit K = 2,350 — og for Mursten K = 0,58 —. hvorefter Granit har c. 4 Gange større Varmeledningsevne end Mursten. — Til Sammenligning med de ovenanførte Tal, hvor Rietchel for Mursten har K = 0,80 — og Hutte K = 0,70 er Middeltallet herfor K = 0,75 X 4 — K — 3,00 anført for Granit. —